|
Boligreguleringsloven - Lov om midlertidig regulering af boligforholdene
Lovændringer
Kapitel I: Lovens gyldighedsområde
Kapitel II: Huslejeregulering for beboelseslejligheder
Kapitel III: Vedligeholdelse og opretning
Kapitel 3 A: Vedligeholdelseskonto i Grundejernes Investeringsfond
Kapitel IV: Forbedringer
Kapitel IV A: Huslejeregulering for mindre ejendomme
Kapitel V: Huslejeregulering for enkeltværelser
Kapitel VI: Huslejenævn
Kapitel VII: Benyttelse af boliger
Kapitel VIII: Grundejernes Investeringsfond
Kapitel VIII A: Kommunernes adgang til at kræve visse boliger stillet
til rådighed
Kapitel IX: Lovens ikrafttræden m.v.
Lovændringer
Lovbekg. nr. 348 af 14.05.2001
Hermed bekendtgøres lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
jf. lovbekendtgørelse nr. 166 af 10. marts 1998, med de ændringer, der
følger af
§ 3 i lov nr. 899 af 16. december 1998,
§ 1 i lov nr. 341 af 2. juni 1999,
§ 2 i lov nr. 405 af 31. maj 2000,
§ 2 i lov nr. 406 af 31. maj 2000,
§ 3 i lov nr. 402 af 06.06.2002
§ 9 i lov nr. 1090 af 17.12.2002 om fremme af privat udlejningsbyggeri,
§ 7 i lov nr. 1235 af 27.12.2003 (Konsekvensændringer som følge af lov
om byfornyelse og udvikling af byer) fra d. 01.01.2004.
§ 3 i lov nr. 470 af 09.06.2004 (Behandling af husordenssager ved
huslejenævn og beboerklagenævn, begrænsning af adgangen til at opkræve
større huslejestigninger og til opsigelse ved ombygning). Fra d.
10.06.2004
§ 6 i lov nr. 488 af 09.06.2004 (Etablering af tagboliger og omdannelse
af ledige erhvervslokaler til boliger). Fra d. 07.07.2004
Nu lovbekg. nr. 922 af 10.09.2004
Kapitel I
Lovens gyldighedsområde
§ 1. Reglerne i lovens kap. II-V om huslejeregulering m. v. gælder i
kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering gjaldt ved
udgangen af 1979, og kommunens registerfolketal pr. 1. april 1979
oversteg 20.000 indbyggere. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
reglerne ikke skal gælde i kommunen.
Stk. 2. I kommuner, hvor reglerne ikke gælder, kan kommunalbestyrelsen
under hensyn til boligforholdene bestemme, at reglerne skal gælde.
§ 2. Reglerne i lovens kap. VII om benyttelse af boliger gælder i de
kommuner, hvor reglerne i kap. II-V er gældende. Reglerne i §§ 52 a-c
gælder dog kun, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at
de skal gælde. Kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for
beslutningen. Endvidere gælder §§ 52 a-c- kun i de tilfælde, hvor en
udlejer skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal
gælde i udlejerens ejendomme. Kommunalbestyrelsen skal lade udlejerens
meddelelse tinglyse på ejendommen. Udlejeren kan med 6 måneders varsel
meddele kommunalbestyrelsen, at reglerne ikke længere skal gælde i
udlejerens ejendomme.
Stk. 2. I kommuner, hvor bestemmelserne i kap. II-V ikke finder
anvendelse, kan kommunalbestyrelsen under hensyn til boligforholdene i
kommunen træffe bestemmelse om, at enkelte eller samtlige regler i kap.
VII skal gælde. §§ 52 a-c kan dog kun sættes i kraft samlet.
Kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for beslutningen.
Udlejerens meddelelse efter § 2, stk. 1, 4. og 6. pkt., kan alene gives
for §§ 52 a-c samlet. Beslutning herom kan træffes for højst 4 år ad
gangen.
Stk. 3 . Såfremt reglerne i kap. II-V ophører at gælde i en kommune,
ophører bestemmelserne i kap. VII at gælde efter 1 års forløb, medmindre
kommunalbestyrelsen har truffet bestemmelse efter stk. 2.
§ 3. De beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter §§ 1 og 2,
skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er
sædvanlig i kommunen. Er andet ikke udtrykkeligt fastsat i beslutningen,
får den virkning fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori
den er bekendtgjort.
Kapitel II
Huslejeregulering for beboelseslejligheder
§ 4. Reglerne i kapitel II-IV gælder for lejeforhold, der omfattes af
lov om leje, når det lejede helt eller delvis anvendes til beboelse, jf.
dog stk. 2-5.
Stk. 2. Reglerne i kapitel II-VI, VIII og VIII A gælder ikke for
lejeforhold i ejendomme, som ved lejemålets indgåelse ejes af
1) en almen boligorganisation, jf. § 1 i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v.,
2) en selvejende institution, hvor boligerne er opført efter den
tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, den tidligere lov om
boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, eller lov
om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., eller
3) en kommune eller en amtskommune, når boligerne er almene
ældreboliger.
Stk. 3. Reglerne i kapitel II-IV A gælder ikke for lejeforhold i
ejendomme, hvor mere end 80 pct. af ejendommens bruttoetageareal den 1.
januar 1980 anvendtes til andet end beboelse.
Stk. 4. Reglerne i kapitel II-IV, bortset fra §§ 21 og 22, gælder ikke
for lejeforhold om enkeltværelser til beboelse, når værelserne er en del
af udlejers beboelseslejlighed eller er en del af et en- eller
tofamilieshus, som udlejer bebor.
Stk. 5. Reglerne i kapitel II-IV, bortset fra §§ 4 a, 15, stk. 3, 17,
21, 22, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, og 27 b, gælder ikke for lejeforhold
i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre
beboelseslejligheder. For de i 1. pkt. nævnte ejendomme gælder §§ 23,
24, 25 og 26, såfremt ejendommen på tidspunktet for varslingen omfatter
4 eller flere beboelseslejligheder. 2. pkt. gælder dog ikke, hvis
ejendommen er beliggende i landzone og ejendommen samtidig er en
landbrugs- eller skovbrugsejendom.
Stk. 6. Reglerne i kapitel II-VI gælder ikke for ustøttede private
plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.
§ 4, stk. 6 er indsat fra d. 01.03.2003 ved § 3 i lov nr. 402 af
06.06.2002
§ 4, stk. 5, 2. pkt. er indsat ved § 3.1 i lov nr. 470 af 09.06.2004 med
virkning fra den 4. december 2003, medmindre forbedringen forinden er
varslet efter § 55 i lov om leje.
§ 4 a. Flere ejerlejligheder, der henhører under samme ejerforening, og
som ejes af samme udlejer, anses i denne lov som een ejendom.
Stk. 2. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt
som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friarealer eller
nogen form for driftsfællesskab, anses disse ligeledes i denne lov som
een ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller
samnoteret i tingbogen.
§ 5. Ved lejeaftalens indgåelse må lejen ikke fastsættes til et beløb,
som overstiger det beløb, der kan dække ejendommens nødvendige
driftsudgifter, jf. § 8, og afkastningen af ejendommens værdi, jf. § 9.
For lejemål, som er forbedret, kan der til lejen efter 1. pkt. lægges en
beregnet forbedringsforhøjelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved lejeaftalens indgåelse må lejen for lejemål, som er
gennemgribende forbedret, ikke fastsættes til et beløb, der væsentligt
overstiger det lejedes værdi efter § 47, stk. 2, i lov om leje, jf. dog
stk. 3 og § 73, stk. 3, i lov om leje. Ved lejemål, som er forbedret
gennemgribende, forstås lejemål, hvor forbedringer efter principperne i
§ 58 i lov om leje væsentligt har forøget det lejedes værdi, og hvor
forbedringsudgiften enten overstiger 1.600 kr. (2004: 1.773 kr.) pr. m²
eller et samlet beløb på 183.000 kr. (2004: 202.776 kr.) Forbedringerne
skal være gennemført inden for en periode på 2 år og må ikke være
omfattet af lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov
om byfornyelse, lov om byfornyelse og udvikling af byer eller lov om
privat byfornyelse. Beløbene i 2. pkt. er fastsat i 2000-niveau og
reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettopris-indeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året
før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbene afrundes til nærmeste
hele kronebeløb. Ved genudlejning er det de beløb, som var gældende ved
forbedringernes gennemførelse, der finder anvendelse.
Stk. 3. Vil udlejeren indgå en lejeaftale i henhold til stk. 2, og er
det den første udlejning af det pågældende lejemål efter stk. 2, skal
udlejeren, når lejeforholdet er opsagt eller ophævet, og inden en ny
lejeaftale indgås, orientere beboerrepræsentanterne eller lejerne om
dette samt om indholdet af denne bestemmelse. I modsat fald er vilkåret
om lejefastsættelse efter stk. 2 ugyldigt. Beboerrepræsentanterne eller
lejeren kan da inden 14 dage efter, at orienteringen er givet, indbringe
en sag om manglende vedligeholdelse for huslejenævnet, jf. § 22, stk. 1.
Beboerrepræsentanterne eller lejeren skal angive
vedligeholdelsesmanglerne, der alene kan vedrøre mangler uden for de
enkelte lejemål. Afgiver huslejenævnet påbud om udbedring af
vedligeholdelsesmangler, jf. § 22, stk. 3, kan der ikke indgås
lejeaftale efter stk. 2, før de konstaterede vedligeholdelsesmangler er
udbedret.
Stk. 4. Ved tvister om lejefastsættelse efter stk. 2 skal udlejeren
fremlægge dokumentation for forbedringsudgiften og for, at
forbedringerne er gennemført inden for en periode på 2 år. Kan sådan
dokumentation ikke fremlægges, kan stk. 2 alene finde anvendelse,
såfremt det utvivlsomt må anses godtgjort, at forbedringer er udført i
tilstrækkeligt omfang og inden for en periode på 2 år. Ved indbringelse
for boligretten påhviler det udlejeren at godtgøre, at den aftalte leje
ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi.
Stk. 5. Det påhviler udlejeren at opretholde den gennemgribende
forbedring af lejemålet. Såfremt der opstår tvist herom, kan lejeren
indbringe spørgsmålet for huslejenævnet, dog tidligst 5 år efter, at en
sådan sag senest har være forelagt huslejenævnet af denne lejer. Anses
udlejeren ikke at have opfyldt sin pligt til at opretholde den
gennemgribende forbedring, skal lejen for fremtiden beregnes efter stk.
1.
Stk. 6. Ved sammenligningen, jf. § 47, stk. 2, i lov om leje ses bort
fra lejemål omfattet af § 15 a i denne lov, § 62 b i lov om leje og lov
om privat byfornyelse samt kapitel 5 i lov om byfornyelse. Ligeledes ses
bort fra lejemål i ejendomme, der er omfattet af en beslutning efter lov
om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der efter samme lovs § 67,
stk. 2, er meddelt bindende tilsagn efter udgangen af 1994, medmindre
lejemålet er beliggende i en ejendom, der er omfattet af en beslutning,
hvor by- og boligministeren har tilladt, at bestemmelserne om
lejefastsættelse i kapitel VII i lov om byfornyelse og boligforbedring,
jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, fortsat finder
anvendelse efter udgangen af 1994. Der ses tillige bort fra lejemål i
ejendomme, som er omfattet af en beslutning efter lov om byfornyelse.
Stk. 7. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra
1) lejeforhøjelse til afsætning efter § 18 b og forbedringer, der er
gennemført for beløb, der er afsat efter denne bestemmelse,
2) lejeforhøjelse efter § 27, stk. 2, og efter § 62 b i lov om leje og
forbedringer efter § 46 a, stk. 3, og § 62 b i lov om leje,
3) lejeforhøjelse og forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter
§ 60 i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr.
658 af 11. august 1993,
4) lejeforhøjelse og forbedringer efter § 60, stk. 3-6, i lov om
byfornyelse og boligforbedring,
5) lejeforhøjelse og forbedringer efter lov om byfornyelse,
6) lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud og forbedringsarbejder med
hertil knyttede nødvendige følgearbejder efter lov om privat
byfornyelse.
Ved den første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er ydet
støtte efter lov om sanering eller lov om byfornyelse og
boligforbedring, finder reglen i nr. 3 dog ikke anvendelse.
Stk. 8. Ved lejeaftalens indgåelse kan der ikke aftales en leje eller
lejevilkår, der efter en samlet bedømmelse er mere byrdefulde for
lejeren end de vilkår, der gælder for andre lejere i ejendommen.
Stk. 9. Reglen i stk. 8 er dog ikke til hinder for, at der i lejemål,
som er forbedret, uden at der samtidig er gennemført en til forbedringen
svarende lejeforhøjelse, ved genudlejning kan aftales en leje efter
reglerne i stk. 1-7.
§ 5, stk. 2 er ændret fra d. 01.01.2004 ved lov nr. 1235 af 27.12.2003
§ 6. Udlejer kan ved lejemålets indgåelse som depositium kræve et beløb
svarende til indtil 3 måneders leje. Beløbet henstår til sikkerhed for
lejerens forpligtelser ved fraflytning. Udlejer kan ved lejemålets
indgåelse desuden kræve lejen forudbetalt for et tidsrum op til 3
måneder. Ved forudbetalt leje forstås i denne forbindelse det beløb, der
umiddelbart inden de aftalte betalingsterminer henstår som indbetalt hos
udlejeren.
Stk. 2. Huslejenævnet kan tillade, at stk. 1 fraviges, såfremt der
stilles behørig sikkerhed for lejerens tilbagebetalingskrav, jf. § 7,
stk. 1, 2. pkt., i lov om leje.
§ 7. Hvis lejen ikke kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter,
jf. § 8, og afkastningen af ejendommens værdi, jf. § 9, kan udlejeren
forlange lejeforhøjelse til udligning af forskellen.
Stk. 2. Lejeforhøjelse kan ikke kræves, hvis lejen efter lejeforhøjelsen
vil overstige det lejedes værdi efter § 47, stk. 2, i lov om leje. Ved
vurderingen af lejen og det lejedes værdi finder § 5, stk. 7,
tilsvarende anvendelse. 1. pkt. gælder ikke for ejendomme, hvis
opførelse er finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov
om indeksregulerede realkreditlån, og ejendomme taget i brug efter 1.
januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere omfattet af lov om
realrenteafgift, såfremt beregning af afkastning sker efter § 9, stk. 4.
Stk. 3. Lejeforhøjelse efter stk. 1 har, medmindre parterne træffer
anden aftale, virkning fra den 1. i den måned, der indtræder 3 måneder
efter kravets fremsættelse.
Stk. 4. Vil et krav om lejeforhøjelse efter stk. 1 eller efter § 50 i
lov om leje, hvor afkastet er beregnet efter § 9, stk. 2, medføre en
lejeforhøjelse, der sammen med lejeforhøjelser, jf. stk. 1-3, inden for
de sidste 3 år overstiger 75 kr. pr. m 2 bruttoetageareal, skal
udlejeren senest samtidig med varslingen underrette lejeren om, at denne
kan forlange at få tilbudt en anden passende bolig. § 26, stk. 2-4,
finder tilsvarende anvendelse. Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i
2004-niveau og reguleres en gang årligt efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni
måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb.
Stk. 5. Har udlejeren helt eller delvis undladt at give de i § 4, stk.
5, i lov om leje omtalte oplysninger i forbindelse med indgåelsen af en
lejeaftale, kan den gældende leje alene forhøjes på grundlag af
stigninger i ejendommens driftsudgifter siden lejeaftalens indgåelse. Er
lejeforhøjelse opkrævet for et beløb, der ligger ud over det i 1. pkt.
tilladte, kan lejeren kræve det for meget betalte tilbagebetalt. § 17
finder tilsvarende anvendelse.
§ 7, stk. 4 er indsat fra d. 13.11.2003 ved § 3.2 i lov nr. 470 af
09.06.2004.
§ 7, stk. 5 er indsat fra d. 10.06.2004 ved § 3.2 i lov nr. 470 af
09.06.2004.
§ 8. De nødvendige driftsudgifter omfatter udgifter til skatter,
afgifter, renholdelse, administration og forsikring i det omfang, det er
rimeligt under hensyn til ejendommens og det lejedes karakter. De
nødvendige driftsudgifter omfatter endvidere de beløb, der afsættes til
vedligeholdelse m.v. efter § 22 i lov om leje og §§ 18 og 18 b i denne
lov.
Stk. 2. Udgifter til projektmateriale og konsulentbistand som omfattet
af § 51, stk. 3 og 4, i lov om leje optages ikke på budgettet.
Stk. 3. Beboerrepræsentanterne kan indhente tilbud på renholdelse,
forsikringer og udfærdigelse af varme- og vandregnskaber og forelægge
disse for udlejeren. Såfremt udlejeren afviser at antage et forelagt
tilbud efter 1. pkt., kan beboerrepræsentanterne indbringe sagen for
huslejenævnet, der kan pålægge udlejeren at antage et af
beboerrepræsentanterne indhentet tilbud, såfremt huslejenævnet vurderer,
at tilbudet med hensyn til pris og kvalitet er bedre end det af
udlejeren antagne.
Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke for ejendomme, der er opdelt i
ejerlejligheder.
Stk. 5. I fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig
bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning, kan
et beløb svarende til den ejendomsskat, der til enhver tid kunne have
været opkrævet, optages som driftsudgift, uanset om ejendommen er
fritaget for ejendomsbeskatning.
§ 9. Til afkastning af ejendommens værdi afsættes på budgettet et beløb,
der ikke må overstige 7 pct. af den ejendomsværdi, der er fastsat pr. 1.
april 1973 ved 15. almindelige vurdering af landets faste ejendomme.
Stk. 2. I stedet for en afkastning efter reglen i stk. 1 kan udlejeren i
ejendomme, der tages i brug efter 1963, som afkastning beregne et beløb,
der ikke må overstige rimelige ydelser på sædvanlige langfristede
prioritetslån, der er optaget til finansiering af ejendommens opførelse,
med tillæg af en passende forrentning af den resterende del af den
rimelige anskaffelsessum med fradrag af lejerindskud. Som passende
forrentning anses:
Ibrugtagelsesår Pct.
1964 ....... .......................... .............. 8
1965-69 ..................................... ........ 10
1970-73 ......................................... .... 12
efter 1973 ....................................... .... 14
Stk. 3. I stedet for afkastning efter stk. 1 og 2 kan udlejeren for
ejendomme finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om
indeksregulerede realkreditlån som afkastning beregne den rente,
udlejeren løbende betaler på indekslån optaget til finansiering af
ejendommens opførelse med tillæg af 4 pct. af den indekserede hovedstol.
Udlejeren kan endvidere beregne en forrentning på 4 pct. af den
resterende anskaffelsessum efter fradrag af lejerindskud. Det beløb, der
er beregnet efter 2. pkt., reguleres med samme procentsats, hvormed
hovedstolen på indekslånet reguleres.
Stk. 4. For ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført
af og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan
beregnes samme beløb i afkastning som beregnet efter stk. 3 for en
tilsvarende ejendom finansieret med størst muligt indekslån efter § 2,
stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån.
Stk. 5. Er der i perioden 1. januar 1964 -1. april 1973 gennemført
lejeforhøjelser for forbedringer, kan afkastningen beregnes med indtil 7
pct. af ejendomsværdien ved den seneste almindelige vurdering forud for
forbedringens gennemførelse med tillæg af en afkastning af den rimelige
forbedringsudgift, beregnet efter reglerne i stk. 2, således at
tidspunktet for forbedringens ibrugtagelse er afgørende for
forrentningsprocentens størrelse.
Stk. 6. Såfremt ejendommen er opdelt i ejerlejligheder efter 15. alm.
vurdering, beregnes afkastningen på grundlag af en forholdsmæssig andel
af ejendomsværdien ved 15. alm. vurdering.
Stk. 7. Til det beregnede afkast kan udlejeren for 1995 og fremover
lægge et beløb svarende til 1/3 af det beløb, der henlagdes eller kunne
være henlagt pr. m² bruttoetageareal for ejendommen til fornyelse af
tekniske installationer, jf. § 8, ved udgangen af 1994. Beløbet
reguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for
det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998
og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i
Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i
juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
§ 10. Lejeforhøjelsen fordeles på lejlighederne efter deres indbyrdes
værdi. Har lejligheder samme indbyrdes brugsværdi, skal lejeforhøjelsen
forlods pålægges lejligheder, hvis leje er lavest. De beløb, der
afsættes til vedligeholdelse efter §§ 18 og 18 b i denne lov samt § 22 i
lov om leje, fordeles dog efter lejlighedernes bruttoetageareal. For
ejendomme med lejligheder, hvor afsætning sker med forskellige beløb pr.
m² bruttoetageareal, sker fordelingen efter de enkelte lejligheders
faktiske beløb pr. m² bruttoetageareal.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af lejlighedernes indbyrdes brugsværdi ses bort
fra forbedringer, som er bekostet af lejeren.
Stk. 3. Er lejen for en lejlighed forhøjet på grundlag af forbedring
eller øget brugsværdi, der ikke modsvares af udgifter på budgettet, og
er forhøjelsen sket efter den ejendomsvurdering, hvoraf
afkastningsprocenten beregnes, ses der ved budgetteringen og ved
bedømmelsen af lejlighedernes indbyrdes brugsværdi bort fra denne
lejeforhøjelse.
§ 11. For husrum, der benyttes af udlejeren, eller som er udlejet uden
at være omfattet af reglerne i dette kapitel, samt for de i stk. 3
omhandlede enkeltværelser, skal der på budgettet optages en lejeværdi,
der svarer til de pågældende husrums andel af ejendommens nødvendige
driftsudgifter og afkastning. Fordelingen sker efter bruttoetageareal.
Stk. 2. For ejendomme, hvor der for beboelseslejligheder til
vedligeholdelse efter §§ 18 og 18 b i denne lov samt § 22 i lov om leje
afsættes forskellige beløb pr. m² bruttoetageareal for de enkelte
beboelseslejligheder, sker fordelingen af afsætningsbeløbene efter disse
lejligheders faktiske beløb pr. m² bruttoetageareal.
Stk. 3. Lejen for enkeltværelser til beboelse, som er omfattet af dette
kapitel, jf. § 4, stk. 4, fastsættes efter bruttoetagearealet som en
forholdsmæssig andel af den lejeværdi, der er optaget på lejebudgettet
for de i stk. 1, 1. pkt., omhandlede lejemål.
§ 12. I ejendomme uden beboerrepræsentation skal krav om lejeforhøjelse
efter § 7 fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes
forhøjet. Kravet skal være skriftligt. Det skal indeholde oplysning om
lejeforhøjelsens størrelse og dens beregning. Det skal endvidere være
ledsaget af et specificeret regnskab for ejendommens
vedligeholdelseskonto, jf. § 20, for tiden fra det senest udsendte
regnskab og til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før
varslingstidspunktet, samt af den senest udsendte meddelelse fra
Grundejernes Investeringsfond om saldoen på kontoen efter § 18 b. Kravet
skal indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf.
stk. 2. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 2. Har mindst 1/4 af de lejere, hvis leje ønskes forhøjet, senest 6
uger efter at kravet om lejeforhøjelse er kommet frem, skriftligt
fremsat indsigelse mod lejeforhøjelsen, skal udlejeren inden yderligere
6 uger forelægge sagen for huslejenævnet, såfremt han ønsker at
fastholde kravet om lejeforhøjelse.
§ 13. I ejendomme med beboerrepræsentation skal krav om lejeforhøjelse
efter § 7 fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes
forhøjet. Kravet skal være skriftligt. Det skal indeholde en angivelse
af lejeforhøjelsens størrelse og dens beregning. Kravet skal tillige
indeholde oplysning om, at det budget, der begrunder lejeforhøjelsen, er
forelagt for beboerrepræsentanterne, samt om deres eventuelle
udtalelser. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 2. Inden varslingen af lejeforhøjelsen skal udlejer tilsende
beboerrepræsentanterne huslejebudget og regnskab over de udgifter, der
indgår i den omkostningsbestemte leje for ejendommen, samt opgørelser
for alle ejendommens vedligeholdelseskonti. Beboerrepræsentanterne kan
forlange kopi af bilag samt eventuel dokumentation udleveret. Ligeledes
skal udlejeren før varslingen med en rimelig frist indkalde
beboerrepræsentanterne til et budgetmøde med henblik på orientering om
og drøftelse af budgettet.
Stk. 3. Senest samtidig med varslingen af lejeforhøjelsen over for
lejerne skal beboerrepræsentanterne have tilsendt en genpart af
varslingsskrivelsen med en redegørelse for budgetteringen, der
indeholder en specifikation af budgettets poster i fornødent omfang.
Beboerrepræsentanterne skal endvidere have et specificeret regnskab for
ejendommens vedligeholdelseskonto, jf. § 20, for tiden fra det senest
udsendte regnskab til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før
varslingstidspunktet, samt den senest udsendte meddelelse fra
Grundejernes Investeringsfond om saldoen på kontoen efter § 18 b.
Beboerrepræsentanterne kan inden 3 uger efter modtagelsen af udlejerens
oplysninger efter 1. og 2. pkt. fremsætte skriftligt krav om, at
udlejeren inden yderligere 3 uger til beboerrepræsentationen overleverer
en skriftlig redegørelse om nærmere angivne supplerende oplysninger
tillige med sådan dokumentation, som beboerrepræsentanterne har udbedt
sig vedrørende budgettet og vedligeholdelsesregnskabet.
Beboerrepræsentanterne skal endvidere have oplysning om deres adgang til
at gøre indsigelse, jf. stk. 4. Modtager beboerrepræsentanterne ikke
disse oplysninger, er kravet om lejeforhøjelse ugyldigt.
Stk. 4. Såfremt beboerrepræsentanterne senest 6 uger efter, at
udlejerens henvendelse eller yderligere oplysninger efter stk. 3 er
kommet frem, skriftligt har meddelt, at de ikke kan tiltræde
lejeforhøjelsen, skal udlejeren inden yderligere 6 uger forelægge sagen
for huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om
lejeforhøjelse.
Stk. 5. Såfremt udlejeren ikke rettidigt har modtaget meddelelse fra
beboerrepræsentanterne som nævnt i stk. 4 eller beboerrepræsentanterne
har tiltrådt lejeforhøjelsen, kan udlejeren oppebære den varslede
lejeforhøjelse, når han har meddelt lejerne dette med tilkendegivelse
af, at den enkelte lejer kan indbringe spørgsmålet om lejeforhøjelsens
rimelighed for nævnet efter § 15.
Stk. 6. Meddelelse efter stk. 5 kan gives i varslingsskrivelsen efter
stk. 1, såfremt den udsendes efter, at beboerrepræsentanterne har
svaret, eller deres svarfrist er udløbet.
§ 13 a. Krav om lejeforhøjelse, der udelukkende skyldes afsætning af de
i §§ 18 og 18 b i denne lov og de i § 22 i lov om leje nævnte
afsætningsbeløb, kan uanset bestemmelserne i §§ 12 og 13 gennemføres
alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejerne.
§ 13 b. Socialministeren fastsætter efter forhandling med
landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger og
lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse af autoriserede
standardblanketter for varsling af lejeforhøjelse efter §§ 12 og 13.
§ 14. Indbringes krav om lejeforhøjelse efter § 12, stk. 2, eller efter
§ 13, stk. 4, for huslejenævnet, kan nævnet tilsidesætte kravet helt
eller delvis, dersom betingelserne for forhøjelsens gennemførelse ikke
er til stede.
Stk. 2. Nævnet kan dog, såfremt det konstateres, at kravet om
lejeforhøjelse på grund af formelle mangler af mindre betydning er
ugyldigt, jf. § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1 og 3, i stedet for at
tilsidesætte kravet på dette grundlag fastsætte en frist for udlejer til
at berigtige de konstaterede formelle mangler. Berigtiges manglerne
inden den angivne frist, bevarer kravet om lejeforhøjelse sin gyldighed.
Stk. 3. Indtil nævnets afgørelse foreligger, kan udlejeren oppebære den
varslede lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse, der dog ikke må
overstige 15 kr. pr. m² bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i
overensstemmelse med nævnets afgørelse. Regulering af depositum og
forudbetalt leje kan ikke forlanges, før kravet om lejeforhøjelse er
afgjort af nævnet.
§ 15. På lejerens begæring skal huslejenævnet, medmindre nævnet har
truffet afgørelse efter § 14, stk. 1, afgøre, om udlejeren har krævet
højere leje eller betinget sig andre vilkår end tilladt efter
bestemmelserne i dette kapitel.
Stk. 2. § 14, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I ejendomme med beboerrepræsentation afgør huslejenævnet på
beboerrepræsentanternes begæring på vegne af samtlige lejere uenighed om
acontobidrag til varme og lign. efter kapitel VII i lov om leje,
uenighed om acontobidrag til vand efter kapitel VII B i lov om leje,
uenighed om udlejerens ret til at modsætte sig installation af
vandmålere efter § 46 j, stk. 5, uenighed om lejerens ret efter § 29,
stk. 3, i lejeloven, uenighed om, hvorvidt en aftale i henhold til § 66
a i lejeloven er åbenbart urimelig og uenighed om lejeforhøjelser
varslet efter § 13 a.
§ 15 a. Reglerne i §§ 5-14 kan fraviges i lejeaftaler om
beboelseslejligheder i ejendomme, der er taget i brug efter den 31.
december 1991.
Stk. 2. Ligeledes kan §§ 5-14 fraviges, når lejeforholdet angår en
beboelseslejlighed, der den 31. december 1991 lovligt udelukkende
benyttedes til erhvervsformål, jf. reglerne i kapitel VII. Det samme
gælder, såfremt lokalerne senest forinden denne dato lovligt var
benyttet udelukkende til eller lovligt var indrettet udelukkende til
erhvervsformål. Bestemmelsen i § 11, stk. 1, finder dog tilsvarende
anvendelse på sådanne lejemål. Det skal af lejeaftalen fremgå, at
lejemålet er omfattet af denne bestemmelse.
Stk. 3. Endvidere kan §§ 5-14 fraviges ved udlejning til helårsbeboelse,
når lejeforholdet angår en nyindrettet beboelseslejlighed eller et
nyindrettet enkeltværelse i en tagetage, som den 1. september 2002 ikke
var benyttet til eller registreret som beboelse. Det samme gælder
lejligheder og enkeltværelser i nypåbyggede etager, hvortil der er givet
byggetilladelse efter den 1. juli 2004. Bestemmelsen i § 11, stk. 1,
finder tilsvarende anvendelse på sådanne lejemål. Det skal af
lejeaftalen fremgå, at lejemålet er omfattet af denne bestemmelse. I
forbindelse med indretning af boliger i tagetagen kan udlejeren med 6
ugers varsel råde over loftsrum, hvis der anvises lejeren andre rum, der
er anvendelige til det aftalte formål
Stk. 4. Lejeforhøjelse for de af stk. 1-3 omfattede lejemål kan kræves
på grundlag af aftale om regulering af lejen med bestemte beløb til
bestemte tidspunkter eller efter nettoprisindeks og kan gennemføres
alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren.
Stk. 5. Huslejenævnet kan på lejerens begæring tage stilling til, om en
aftale indgået i medfør af stk. 1, 2 eller 3 er rimelig, jf. § 36 i lov
om aftaler og andre retshandler på formuerettens område.
§ 15 a, stk. 3 er indsat fra d. 01.01.2003 ved lov nr. 1090 af
17.12.2002
§ 15 a, stk. 3, 2. pkt. er indsat fra d. 01.07.2004 ved § 6.1 i lov nr.
488 af 09.06.2004. Har virkning for bygninger, der efter den 1. juli
2004 får byggetilladelse til indretning af beboelseslejligheder i
bygningens uudnyttede tagetage, i en eller flere nye etager eller i
tidligere erhvervslokaler.
§ 16. Med bøde eller hæfte straffes den, som afkræver en lejer højere
leje end tilladt efter reglerne i dette kapitel. På samme måde straffes
den udlejer, som aftaler leje og lejevilkår, der er mere byrdefulde for
lejeren end tilladt efter bestemmelserne i §§ 5-6.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 17. Har udlejeren opkrævet højere leje, depositum, indskud eller
lignende end tilladt, kan lejeren kræve det for meget betalte tilbage,
ligesom lejeren vil kunne kræve lejen nedsat med virkning for fremtiden.
Ved lejeforholdets ophør skal lejerens krav være gjort gældende for
huslejenævnet inden 1 år fra fraflytningstidspunktet.
Stk. 2. Lejeren kan uanset stk. 1 ikke kræve tilbagebetaling af for
meget betalt leje med den begrundelse, at lejen overstiger det lejedes
værdi, med mindre krav om nedsættelse af lejen er fremsat for
huslejenævnet inden 1 år efter det tidspunkt, lejen eller den forhøjede
leje første gang skal betales.
Stk. 3. Tilbagebetalingskrav forrentes fra betalingstidspunktet med en
årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1
og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Hvor særlige forhold
begrunder det, kan det bestemmes, at der skal betales en højere eller
lavere rente.
Kapitel III
Vedligeholdelse og opretning
§ 18. Som et led i opfyldelsen af sin pligt til at vedligeholde
ejendommen skal udlejeren afsætte 37,00 kr. pr. m² bruttoetageareal
årligt på en konto for udvendig vedligeholdelse af ejendommen. I
ejendomme, der er taget i brug før 1964, skal udlejeren afsætte 44,00
kr. pr. m² årligt på kontoen. Beløbet efter 1. og 2. pkt. forøges pr. 1.
januar 1995 med et beløb svarende til 1/3 af det beløb, der henlagdes
eller kunne være henlagt pr. m² bruttoetageareal for ejendommen til
fornyelse af tekniske installationer, jf. § 8, ved udgangen af 1994. For
ejendomme, der ikke er omfattet af § 18 b, forøges den årlige afsætning
dog med 2/3 af det beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt pr. m²
bruttoetageareal for ejendommene til fornyelse af tekniske
installationer, jf. § 8, ved udgangen af 1994. Beløbene efter 1. og 2.
pkt. er opgjort i 1994-niveau, og det samlede beløb reguleres en gang
årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover
reguleres beløbet efter 1. pkt.57) i stedet efter udviklingen i
Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i
juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2. Har ejendommen lejligheder og lokaler, der ikke er omfattet af
reglerne i dette kapitel, skal der for sådanne lokaler afsættes samme
beløb pr. m² på vedligeholdelseskontoen, som afsættes af lejen for
beboelseslejligheder. For private andelsboligforeninger skal der kun
afsættes beløb på vedligeholdelseskontoen for lejligheder og lokaler,
der er udlejet af andelsboligforeningen.
Stk. 3. Har lejeren ved aftale delvis overtaget pligten til at
vedligeholde ejendommen, nedsættes det beløb, der afsættes på
vedligeholdelseskontoen, forholdsmæssigt. Har lejeren overtaget hele
udlejerens vedligeholdelsespligt, skal der ikke foretages afsætning.
Stk. 4. Såfremt de beløb, der er afsat efter stk. 1 til vedligeholdelse
og opretning, ikke kan sikre en tilfredsstillende tilstand i ejendommen
i løbet af 5 år, kan udlejeren med tilslutning fra
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne optage et hertil
nødvendigt større beløb på ejendomsbudgettet og på
vedligeholdelseskontoen efter stk. 1.
Stk. 5. Udlejeren skal løbende med et halvt års mellemrum fremsende
regnskab for kontoen efter stk. 1 med kopi af bilag til
beboerrepræsentanterne.
§ 18 a. (Ophævet).
§ 18 b. I ejendomme taget i brug før 1970, som har mere end 2
beboelseslejligheder, skal udlejeren ud over de beløb, der er nævnt i §
18, afsætte et årligt beløb på 27,50 kr. pr. m². Beløbet efter 1. pkt.
forøges den 1. januar i hvert af årene 1995, 1996 og 1997 med 4,00 kr.
pr. m² bruttoetageareal. For den del af ejendommen, som vedrører
beboelseslejemål, hvor lejerens pligt til udvendig vedligeholdelse i
henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele som nævnt i
den tidligere gældende § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 823
af 12. oktober 1993, bortset fra låse og nøgler, forhøjes beløbet i de
nævnte år dog kun med henholdsvis 1,50 kr., 1,00 kr. og 1,00 kr. pr. m²
bruttoetageareal. Endvidere forøges beløbet efter 1. pkt. yderligere pr.
1. januar 1995 med et beløb svarende til 1/3 af det beløb, der henlagdes
eller kunne være henlagt pr. m² bruttoetageareal for ejendommen til
fornyelse af tekniske installationer, jf. § 8, ved udgangen af 1994.
Beløbet efter 1. pkt. er opgjort i 1994-niveau, og det samlede beløb
reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for
det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998
og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. 58) i stedet efter
udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. I
1998 nedsættes beløbet med 1 kr. pr. m². Beløbet efter 1. pkt. kan
endvidere forøges efter § 18 d. Beløbet indsættes på en konto for
ejendommen i Grundejernes Investeringsfond, jf. kapitel III A.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvor afsætning sker efter
§ 66.
Stk. 3. Beløbet afsat efter stk. 1 anvendes i overensstemmelse med
reglerne i § 19. Dog skal beløbet fortrinsvis anvendes til brandsikring
og energibesparende foranstaltninger.
Stk. 4. Beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kan foreslå
gennemførelse af arbejder, som de afsatte midler kan anvendes til.
Stk. 5. Det indbetalte beløb kan ikke gøres til genstand for
kreditorforfølgning og kan kun udbetales efter reglerne i §§ 22 b og 22
e.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på ejendomme, som
af vurderingsmyndighederne er vurderet som landbrug, skov, plantage,
frugtplantage, gartneri eller planteskole, jf. § 33 i lov om vurdering
af landets faste ejendomme.
Stk. 7. Huslejenævnet kan beslutte, at afsætningsbeløbet efter stk. 1
skal nedsættes i en periode op til 5 år, såfremt beboerrepræsentanterne
eller et flertal af lejerne forlanger det. Beløbet kan bl.a. nedsættes,
hvis der på kontoen efter stk. 1 i forvejen henstår beløb svarende til
de seneste 5 års hensættelser med fradrag af beløb efter § 18 d, stk. 1,
eller hvis ejendommens vedligeholdelsesstand tilsiger, at der i perioden
ikke er behov for et større beløb. Beløbet kan ikke nedsættes til et
beløb, der er lavere end 15 kr. pr. m² bruttoetageareal.
§ 18 c. Grundejernes Investeringsfond kan fritage ejeren af en ejendom
for afsætning efter § 18 b for den del af ejendommen, der udelukkende
anvendes til andet end beboelse.
Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler for, i hvilket omfang
Grundejernes Investeringsfond kan fritage en ejer for afsætning efter §
18 b.
Stk. 3. Grundejernes Investeringsfonds afgørelse efter stk. 1 kan
indbringes for socialministeren.
§ 18 d. Udlejeren kan forøge de beløb, der afsættes efter § 18 b, stk.
1, hvis det er nødvendigt for at gennemføre en 5-årig
vedligeholdelsesplan.
Stk. 2. Betingelsen for at forøge beløbet efter stk. 1 er, at udlejer og
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne har vedtaget en
5-årig vedligeholdelsesplan, som udtrykkeligt angiver, hvilke arbejder
der skal udføres, og størrelsen af den nødvendige forøgelse samt en
tidsplan herfor. Når parterne har vedtaget planen, skal udlejer sørge
for at tilsende Grundejernes Investeringsfond et eksemplar med vedlagt
dokumentation for, at parterne har vedtaget planen.
Stk. 3. Undlader udlejeren helt eller delvis at udføre de aftalte
vedligeholdelsesarbejder, nedsættes forøgelsen forholdsmæssigt.
Forøgelsen bortfalder, når vedligeholdelsesplanen er gennemført. Såfremt
der er gennemført forøgelse af afsætningsbeløbet efter stk. 1 og de i
planen aftalte arbejder ikke udføres, kan huslejenævnet, jf. stk. 5,
bestemme, at den lejeforhøjelse, der måtte være opkrævet som følge af
den forøgede afsætning, skal tilbagebetales til lejerne. Er beløbet
indbetalt til en konto i Grundejernes Investeringsfond, skal
efterbetaling ske ved frigivelse af midler herfra.
Stk. 4. Skifter ejendommen ejer, videreføres vedligeholdelsesplanen af
den nye ejer i overensstemmelse med aftalen med lejerne efter stk. 2.
Stk. 5. Tvister imellem udlejer og lejere vedrørende gennemførelse af en
vedtagen vedligeholdelsesplan afgøres af huslejenævnet.
§ 19. På kontoen efter § 18 kan fradrages beløb, der er anvendt til
opfyldelsen af udlejerens pligt til anden vedligeholdelse end omhandlet
i § 21 i lov om leje, eller beløb anvendt til brandsikring og opretning.
Endvidere kan der med tilslutning fra beboerrepræsentanterne eller et
flertal af lejerne fradrages beløb, der er anvendt til forbedring,
isolering el. lign.
Stk. 2. Dækkes en udgift ved optagelse af lån, er udlejeren berettiget
til i stedet for at fradrage udgiften at fradrage de årlige
prioritetsydelser på kontoen, efterhånden som disse betales.
§ 20. Der udarbejdes et særskilt årsregnskab for
vedligeholdelseskontoen, hvor udgiften vises, fordelt på de enkelte
arbejder eller forskellige kategorier af arbejder. En positiv eller
negativ saldo overføres til det følgende regnskabsår.
Stk. 2. Har hverken lejerne eller beboerrepræsentanterne i løbet af det
sidste år modtaget vedligeholdelsesregnskab efter § 12 eller § 13, kan
enhver af lejerne kræve at få udleveret en genpart af det i stk. 1
nævnte regnskab. Lejeren eller dennes fuldmægtig skal på begæring gives
adgang til at gennemgå bilagene.
Stk. 3. Ved ejerskifte overtager den nye udlejer vedligeholdelsespligten
og viderefører vedligeholdelseskontoen. En bunden konto efter § 18 b
følger ved ejerskifte ejendommen.
§ 21. Uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til renholdelse,
vedligeholdelse og fornyelse, jf. kapitel IV i lov om leje, afgøres af
huslejenævnet. Dette gælder også uenighed om opfyldelse af lejerens
pligt til istandsættelse efter fraflytning.
Stk. 2. Nævnet afgør endvidere uenighed om tilbagebetaling af depositum
i forbindelse med fraflytning.
§ 22. Uenighed om opfyldelsen af udlejerens pligt til renholdelse,
vedligeholdelse og fornyelse, jf. §§ 19-24 i lov om leje, afgøres af
huslejenævnet. Det samme gælder uenighed om beløb, der fradrages på
kontoen for udvendig vedligeholdelse.
Stk. 2. Undlader udlejeren at efterkomme en anmodning fra nævnet om
inden et fastsat tidspunkt at fremlægge regnskaber med bilag for de
sidste 5 år vedrørende de konti, der er nævnt i § 22 i lov om leje og §§
18 og 18 b i denne lov, kan lejeren kræve lagt til grund, at der på
kontoen henstår et beløb svarende til periodens hensættelser uden
fradrag for afholdte udgifter til vedligeholdelse. Undlader udlejeren at
efterkomme en anmodning fra nævnet om inden et fastsat tidspunkt at
fremlægge regnskaber med bilag vedrørende den i § 18 b nævnte konto, kan
huslejenævnet forlange regnskaber og bilag fra Grundejernes
Investeringsfond.
Stk. 3. Nævnet kan pålægge udlejeren at lade bestemte arbejder udføre og
fastsætte nærmere regler herom, herunder fastsætte en tidsfrist for det
enkelte arbejdes fuldførelse. Huslejenævnet kan samtidig bestemme, at
lejen skal nedsættes med et beløb, der svarer til værdien af de påbudte
arbejder, såfremt udlejeren ikke overholder en efter 1. pkt. fastsat
frist. Lejenedsættelsen gælder, indtil arbejderne er udført.43)
Grundejernes Investeringsfond træffer endelig beslutning om at
iværksætte arbejderne på udlejerens vegne, jf. § 60, stk. 1, eller
huslejenævnet beslutter, at ejendommen skal administreres på ejerens
vegne, jf. lov om tvungen administration af udlejningsejendomme.
Stk. 4. Ved afgørelse af spørgsmål om renholdelses- og
vedligeholdelsesarbejder, hvortil udgiften ikke kan afholdes af en
vedligeholdelseskonto, skal nævnet tage i betragtning, om ejendommens
vedligeholdelsestilstand må anses for rimelig i forhold til den gældende
leje. Giver den gældende leje ikke mulighed for straks at påbyde
gennemførelse af nødvendige, men ikke uopsættelige
vedligeholdelsesarbejder, kan nævnet pålægge udlejeren at gennemføre
sådanne arbejder, efterhånden som de hertil fornødne afsætninger får
virkning.
Kapitel III A
Vedligeholdelseskonto i Grundejernes Investeringsfond
§ 22 a. Det i § 18 b nævnte beløb indbetales årligt bagud.
Socialministeren fastsætter nærmere regler om forfaldstidspunktet.
Stk. 2. Er der inden den årlige indbetaling afholdt beløb til
vedligeholdelse, brandsikring, opretning, forbedring eller
energibesparende foranstaltninger efter § 18 b, stk. 3, eller § 19, som
ikke kan dækkes af beløbet efter § 18, kan beløbet fradrages i den
årlige indbetaling. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil tilskud
er ydet efter anden lovgivning. Indbetalingen må ledsages af
dokumentation for fradraget.
Stk. 3. Grundejernes Investeringsfond påser, at det beløb, der til
enhver tid indestår på kontoen, svarer til udlejerens forpligtelse efter
§ 18 b med fradrag af beløb, som ikke er indbetalt, jf. stk. 2, og
beløb, som er frigivet i medfør af § 22 b.
Stk. 4. Er det på kontoen indestående beløb mindre end forudsat efter
reglerne i denne lov, kan frigivelse efter § 22 b først ske, når det
manglende beløb er indbetalt.
Stk. 5. Er det på kontoen indestående beløb større end forudsat,
udbetales differencen snarest til udlejeren, som ikke kan oppebære
renter for den overskydende del for den tid, beløbet har været bundet.
Stk. 6. Grundejernes Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling
finder sted rettidigt. For forfaldne beløb har fonden pant og
fortrinsret i den pågældende ejendom efter ejendomsskatter. Beløb, der
ikke indbetales rettidigt, inddrives ved udpantning efter reglerne for
udpantning af skatter og afgifter, som opkræves ved kommunernes
foranstaltning, jf. loven om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter
og afgifter m.v. Inddrivelsen foretages på foranledning af
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori ejendommen er beliggende.
Inddrivelse sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder kommunen, og hvis
størrelse fastsættes af socialministeren.
Stk. 7. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes Grundejernes
Investeringsfond skal kontrollere indbetalinger, jf. § 18 b, og
udbetalinger, jf. §§ 22 b og 22 e. Socialministeren fører tilsyn med, at
bestemmelserne overholdes.
§ 22 b. Beløb indbetalt på en konto efter § 18 b kan udbetales, når
udlejeren dokumenterer, at et tilsvarende beløb er anvendt til
ejendommens vedligeholdelse, brandsikring, opretning, forbedring efter §
19, stk. 1, eller til ydelser på lån til de nævnte formål, jf. § 19,
stk. 2. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil tilskud er ydet
efter anden lovgivning.
Stk. 2. Senest samtidig med, at udlejeren kræver beløb udbetalt efter
stk. 1, skal beboerrepræsentanterne eller lejerne have underretning om,
hvilke udgifter der er afholdt, og hvilket beløb der kræves udbetalt.
Stk. 3. Beløb indsat på en konto efter § 18 b kan udbetales, medmindre
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne protesterer mod
udbetalingen inden 6 uger efter modtagelsen af underretningen efter stk.
2. Såfremt enighed ikke kan opnås mellem udlejer og beboerrepræsentanter
eller et flertal af lejerne, skal udlejeren indbringe sagen for
huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om udbetaling
efter stk. 1.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling efter stk. 1, at udlejeren
dokumenterer, at indestående beløb på ejendommens konto efter § 18 er
opbrugt.
§ 22 c. § 20 finder tilsvarende anvendelse på den i § 18 b nævnte konto.
§ 22 d. Grundejernes Investeringsfond skal på begæring af huslejenævnet
i den kommune, hvor ejendommen er beliggende, give oplysning om binding
og frigivelse af beløb samt størrelsen af indestående beløb på
ejendommens konto efter § 18 b.
§ 22 e. Såfremt ejendommen nedrives, udbetales de på kontoen efter § 18
b indestående beløb til ejeren.
Stk. 2. Såfremt ejendommen overgår til sådan anden anvendelse, at den
ikke er omfattet af kap. II-V i denne lov, udbetales de på kontoen efter
§ 18 b indestående beløb til ejeren. Ved udbetaling af erstatning fra
det offentlige ved ekspropriation eller kondemnering (jf. lov om
byfornyelse», lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om
sanering) fragår resterende beløb i den udmålte erstatning.
Stk. 3. Såfremt en kommunalbestyrelse beslutter, at reglerne i kap. II-V
ikke længere skal gælde i kommunen, overføres saldoen på kontoen efter §
18 b til den i § 63 a i lov om leje nævnte konto.
Stk. 4. Udbetaling efter stk. 1 og 2 skal ske i løbet af det kvartal,
der følger efter det kvartal, i hvilket indbetalingspligten er ophørt.
§ 22,e, stk. 2 er ændret fra d. 01.01.2004 ved lov nr. 1235 af
27.12.2003
§ 22 f. Tvister mellem ejeren og lejerne samt ejeren og Grundejernes
Investeringsfond i henhold til dette kapitel afgøres af huslejenævnet.
§ 22 g. Den, der med henblik på indbetaling til eller udbetaling fra en
konto efter § 18 b over for Grundejernes Investeringsfond afgiver
urigtig skriftlig erklæring eller skriftligt bevidner noget, hvorom han
ingen kundskab har, straffes efter § 163 i borgerlig straffelov.
Kapitel IV
Forbedringer
§ 23. Inden udlejeren i en ejendom uden beboerrepræsentation iværksætter
en forbedring, der vil medføre en lejeforhøjelse, der - sammen med
forbedringsforhøjelser gennemført i de sidste 3 år - vil udgøre mere end
64 kr. pr. m² bruttoetageareal, skal han fremsætte skriftligt varsel
herom over for de lejere, hvis lejeforhold ønskes forbedret. Det skal
indeholde oplysning om forbedringsarbejdets art og en angivelse af
lejeforhøjelsens forventede størrelse. Varslet skal endvidere indeholde
oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 2.
Indeholder varslet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt. Det i 1.
pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt
med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres
beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før
det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 2. Har mindst 1/4 af lejerne senest 6 uger efter, at
varslingsskrivelsen er kommet frem til dem, skriftligt fremsat
indsigelse mod iværksættelsen af en forbedring som nævnt i stk. 1, skal
udlejeren inden yderligere 6 uger forelægge sagen for huslejenævnet,
såfremt han ønsker at fastholde kravet om forbedringen.
§ 24. Inden udlejeren i en ejendom med beboerrepræsentation iværksætter
en forbedring, der vil medføre lejeforhøjelse som nævnt i § 23, stk. 1,
skal han fremsætte skriftligt varsel herom over for
beboerrepræsentanterne. Det skal indeholde en beskrivelse af arbejdet
med overslag over udgifterne, oplysning om finansieringen heraf og den
forventede størrelse af den lejeforhøjelse, der er en følge af
forbedringens gennemførelse. Varslet skal endvidere indeholde oplysning
om beboerrepræsentanternes adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.
Indeholder varslet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 2. Senest samtidig med varslet til beboerrepræsentanterne skal
udlejeren give meddelelse herom til samtlige lejere, hvis lejeforhold
ønskes forbedret. Meddelelsen skal indeholde oplysning om
forbedringsarbejdets art, en angivelse af lejeforhøjelsens forventede
størrelse samt oplysning om, at kravet samtidig er forelagt for
beboerrepræsentanterne. Indeholder meddelelsen ikke disse oplysninger,
er varslet efter stk. 1 ugyldigt.
Stk. 3. Har beboerrepræsentanterne fremsat skriftlig indsigelse senest 6
uger efter, at varslingsskrivelsen er kommet frem til dem, skal
udlejeren inden yderligere 6 uger herefter forelægge sagen for
huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om forbedringen.
§ 24 a. Socialministeren fastsætter efter forhandling med
landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger og
lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse af autoriserede
standardblanketter for varsling af iværksættelse af forbedringer efter
§§ 23 og 24.
§ 25. Indbringes sag om iværksættelse af forbedringer efter §§ 23 og 24,
kan huslejenævnet modsætte sig iværksættelsen, hvis forbedringen må
anses for uhensigtsmæssig under hensyn til ejendommens alder,
beliggenhed og beskaffenhed. Det samme gælder, hvis den ikke skønnes at
medføre en passende forøgelse af brugsværdien under hensyn til
ejendommens og de pågældende husrums karakter, tilstand, indretning og
udstyr. Det kan herved tages i betragtning, om ændringer, som
foranstaltningerne vil medføre i de enkelte udlejede husrum, skønnes
rimelige i forhold til disses hidtidige hensigtsmæssige anvendelse.
Stk. 2. Såfremt udlejeren iværksætter en forbedring, som nævnet har
modsat sig, kan han ikke kræve lejeforhøjelse for forbedringen.
Stk. 3. Indbringelse efter § 43 eller § 44 af en afgørelse, hvorved
nævnet har tiltrådt iværksættelse af en forbedring, har opsættende
virkning.
§ 25 a. Samtidig med huslejenævnets afgørelse efter § 25 træffer nævnet
afgørelse om størrelsen af den lejeforhøjelse, der vil kunne
gennemføres, såfremt forbedringsarbejdet udføres i overensstemmelse med
et af udlejeren forelagt projektmateriale vedrørende den påtænkte
foranstaltning, samt opgørelse over de anslåede udgifter ved
gennemførelsen og beregning af den ønskede lejeforhøjelse, medmindre
sådan afgørelse tidligere er truffet efter stk. 2, eller sag herom er
under behandling.
Stk. 2. Inden der iværksættes forbedringer, herunder ombygningsarbejder
vedrørende sammenlægning af lejligheder, der vil medføre en
lejeforhøjelse, træffer huslejenævnet, medmindre sådan afgørelse
tidligere er truffet efter stk. 1, eller sag herom er under behandling,
på udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen af den lejeforhøjelse,
der vil kunne gennemføres, såfremt forbedringsarbejdet udføres i
overensstemmelse med et af udlejeren forelagt projektmateriale
vedrørende den påtænkte foranstaltning, samt opgørelse over de anslåede
udgifter ved gennemførelse og beregning af den ønskede lejeforhøjelse.
Stk. 3. Inden der iværksættes forbedringer i forbindelse med bytte af en
lejlighed, jf. § 73 i lov om leje, træffer huslejenævnet på udlejerens
anmodning afgørelse om, hvorvidt lejen kan fastsættes efter § 5, stk. 2,
efter byttet og i givet fald lejens størrelse, såfremt
forbedringsarbejderne udføres i overensstemmelse med et af udlejeren
forelagt projektmateriale, herunder oplysninger om de anslåede udgifter
ved gennemførelsen af projektet.
Stk. 4. Samtidig med indbringelsen efter stk. 2 skal udlejeren til de
berørte lejere fremsende oplysning om forbedringsarbejdets art og en
angivelse af lejeforhøjelsens forventede størrelse.
§ 25 b. For de enkelte beboelseslejemål i en bygning, der påtænkes
ombygget efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om privat
byfornyelse eller efter § 96, stk. 1, nr. 2, i lov om byfornyelse,
træffer huslejenævnet på udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen af
den leje, der lovligt vil kunne opkræves, inden ombygning iværksættes.
Tilsvarende gælder for lejemål, der er udlejet til såvel beboelse som
erhvervsformål og ombygges efter § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om privat
byfornyelse eller efter § 96, stk. 1, nr. 1, i lov om byfornyelse.
Stk. 2. For de enkelte lejemål, der påtænkes ombygget til
beboelseslejligheder efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 3 eller 4, i
lov om privat byfornyelse eller § 96, stk. 1, nr. 3 eller 4, i lov om
byfornyelse, træffer huslejenævnet på udlejerens anmodning afgørelse om
størrelsen af den leje, der lovligt vil kunne opkræves for lejemålet som
beboelseslejlighed, inden ombygning iværksættes.
Stk. 3. For de enkelte lejemål, som er ombygget efter bestemmelserne i §
2, stk. 1, nr. 2-4, i lov om privat byfornyelse eller § 96, stk. 1, nr.
2-4, i lov om byfornyelse, afgør huslejenævnet på udlejerens anmodning,
når ombygningen er udført, om ombygningsudgifterne står i rimeligt
forhold til den opnåede kvalitet. Nævnet afgør ligeledes, om de udførte
ombygningsarbejder er omfattet af den i medfør af § 2, stk. 3, i lov om
privat byfornyelse fastsatte positivliste, og om den af udlejeren
beregnede lejeforhøjelse er i overensstemmelse med bestemmelsen i § 5 a
i lov om privat byfornyelse.
Stk. 4. Huslejenævnet kan kun træffe afgørelse efter stk. 1 og 2,
såfremt der er foretaget reservation af investeringsramme efter lov om
privat byfornyelse eller kapitel 5 i lov om byfornyelse. Nævnet kan
forlange de oplysninger forelagt, som er nødvendige for sagens
behandling, herunder dokumentation for, at der er reserveret
investeringsramme efter lov om privat byfornyelse eller kapitel 5 i lov
om byfornyelse. Nævnet kan ikke ved en senere indbringelse ændre
afgørelsen efter stk. 1 og 2. Ved afgørelser efter stk. 3 skal udlejeren
forelægge et ombygningsregnskab med oplysning om de afholdte og
dokumenterede udgifter og lejestigninger fordelt på de enkelte lejemål
attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af
Kommunernes Revisionsafdeling for huslejenævnet.
Stk. 5. Huslejenævnets afgørelser efter stk. 1-3 kan af parterne
indbringes for boligretten, jf. § 43, stk. 1, i Københavns Kommune dog
for ankenævnet efter § 44, stk. 1. Ankenævnets afgørelser efter stk. 1-3
kan indbringes for boligretten, jf. § 44, stk. 6. Fristen for lejerens
indbringelse for boligretten efter §§ 43, stk. 1, og 44, stk. 6, og for
ankenævnet efter § 44, stk. 1, regnes fra det tidspunkt, hvor lejeren
får udleveret afgørelsen.
§ 25 c. Inden udlejeren iværksætter ombygningsarbejder vedrørende
indretning af en eller flere beboelseslejligheder i en tagetage, som
ikke tidligere har været indrettet til beboelse, træffer huslejenævnet
på udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen af den leje, der lovligt
vil kunne opkræves, såfremt ombygningsarbejdet udføres i
overensstemmelse med et af udlejeren forelagt projektmateriale
vedrørende det påtænkte arbejde. Udlejer skal give nævnet en opgørelse
over de anslåede udgifter ved gennemførelsen af arbejderne og oplysning
om den ønskede fremtidige leje. Lejen fastsættes på baggrund af de
forventede udgifter efter reglerne om lejefastsættelse for forbedrede
lejemål i § 5, stk. 1 eller 2.
Stk. 2. For de lejemål, som huslejenævnet har truffet afgørelse om efter
stk. 1, afgør nævnet på udlejerens anmodning, når ombygningen er udført,
om ombygningsudgifterne står i rimeligt forhold til den godkendte leje.
§ 26. Vil en forbedring medføre en lejeforhøjelse, der - sammen med
lejeforhøjelser for forbedringer gennemført i de sidste 3 år - vil
udgøre mere end 127 kr. pr. m² bruttoetageareal, skal udlejeren senest 3
måneder før forbedringens iværksættelse underrette lejeren om, at han
kan kræve at få tilbudt anden passende bolig inden udløbet af den i stk.
2 nævnte frist. Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og
reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for
det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998
og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i
Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i
juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2. Fremsætter lejeren senest 6 uger efter varslingen krav om at få
tilbudt anden passende bolig, skal udlejeren inden forbedringens
iværksættelse tilbyde lejeren en bolig af passende størrelse,
beliggenhed, kvalitet og udstyr og til en leje, der - efter fradrag af
eventuel boligstøtte - ikke afviger væsentligt fra den hidtidige leje.
Lejligheden har en passende størrelse, når den har samme værelsesantal
som lejerens hidtidige lejlighed, eller den har et værelse mere end
antallet af husstandsmedlemmer.
Stk. 3. Såfremt lejeren gør indsigelse, fordi han finder, at udlejerens
tilbud om anden bolig ikke opfylder betingelserne i stk. 2, skal
udlejeren indbringe spørgsmålet for huslejenævnet.
Stk. 4. Over for en lejer, der ikke har fået underretning efter stk. 1
om sin ret til at kræve anden bolig, kan lejeforhøjelse som følge af
forbedringen ikke gennemføres ud over den i stk. 1 angivne grænse.
§ 27. Har udlejeren under iagttagelse af reglerne i §§ 23-26 forbedret
det lejede, kan han forlange lejen forhøjet med et beløb, der modsvarer
forøgelsen af det lejedes værdi, jf. lejelovens § 58.
Stk. 2. Har en udlejer gennemført arbejder efter reglen i lejelovens §
46 a, stk. 3, kan han kræve en lejeforhøjelse, der dækker de udgifter,
der følger af arbejdernes gennemførelse, jf. lejelovens § 58, stk. 3.
Stk. 3. Reglerne i §§ 12, 13, 15 og 17 finder tilsvarende anvendelse.
Lejeforhøjelsen kan tidligst gennemføres med virkning fra det tidspunkt,
hvor forbedringen er fuldført.
Stk. 4. Udlejeren kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse på grundlag af
et overslag over udgifterne og forbeholde sig at fremsætte nyt krav, når
byggeregnskabet er afsluttet. Såfremt byggeregnskabet ikke er aflagt
inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor den foreløbige lejeforhøjelse
trådte i kraft, kan huslejenævnet på foranledning af en lejer bestemme,
at den foreløbige lejeforhøjelse skal bortfalde, hvis udlejeren ikke
aflægger regnskabet inden en af huslejenævnet fastsat frist, medmindre
overskridelsen af 6-måneders-fristen beror på andre forhold end
udlejerens. Lejen skal reguleres efter byggeregnskabet, når det
foreligger.
Stk. 5. Er sag indbragt for huslejenævnet, kan udlejeren, indtil nævnets
afgørelse foreligger, oppebære den varslede lejeforhøjelse som en
foreløbig lejeforhøjelse. Lejen skal reguleres i overensstemmelse med
nævnets afgørelse. Huslejenævnet kan dog bestemme, at udlejeren kun kan
oppebære et mindre beløb, indtil nævnet har truffet sin afgørelse.
Såfremt der til den pågældende lejeforhøjelse er givet
forhåndsgodkendelse efter § 25 a, kan huslejenævnet kun ændre den ved
forhåndsgodkendelsen fastsatte lejeforhøjelse, hvis der er tale om
ændrede forhold.
Stk. 6. Udfører udlejeren ikke et påbegyndt forbedringsarbejde med den
fornødne hurtighed, jf. § 56 i lov om leje, kan huslejenævnet fastsætte
en tidsfrist for arbejdets fuldførelse.
Stk. 7. Tilbagebetaling til lejerne af for meget erlagt leje forrentes
fra tilbagebetalingstidspunktet efter bestemmelsen i § 17, stk. 3.
Stk. 8. Socialministeren fastsætter efter forhandling med
landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger og
lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse af autoriserede
standardblanketter for varsling af forbedringsforhøjelser efter stk. 1.
§ 27 a. På begæring af beboerrepræsentanterne eller et flertal af
lejerne afgør huslejenævnet, om betingelserne er opfyldt for at kræve
udførelse af arbejder omfattet af lejelovens § 46 a, stk. 3.
Stk. 2. Nævnet kan pålægge udlejer at udføre de i stk. 1 nævnte arbejder
og fastsætte en tidsfrist for det enkelte arbejdes fuldførelse.
§ 27 b. Huslejenævnet afgør uenighed om lejerens ret til at gennemføre
forbedringsarbejder m.v. i lejligheden mod godtgørelse efter lejelovens
§ 62 a.
Stk. 2. Huslejenævnet afgør endvidere uenighed om reduktion af
beregningsgrundlaget for godtgørelse efter lejelovens § 62 a, stk. 4,
for lejers udgifter til forbedringsarbejder m.v.
Stk. 3. Huslejenævnet afgør desuden på lejerens begæring uenighed om
lejeforhøjelse ved genudlejning, der modsvarer forøgelsen af det lejedes
værdi, jf. lejelovens § 62 a, stk. 9.
§ 28. (Ophævet).
§ 29. Når forbedringen alene omfatter foranstaltninger, der er påbudt i
henhold til lov, eller arbejder, der er gennemført i medfør af
lejelovens § 46 a, stk. 3, eller foranstaltninger, der er omfattet af en
kommunalbestyrelses beslutning efter lov om byfornyelse og
boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, af
kapitel 5 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7.
april 2003, af lov om byfornyelse og udvikling af byer eller af lov om
privat byfornyelse finder reglerne i §§ 23-25 a, 26 og 27, stk. 4, 2.
pkt., ikke anvendelse.
Stk. 2. Har udlejeren udført foranstaltninger som nævnt i stk. 1 med lån
fra Grundejernes Investeringsfond, kan han i stedet for lejeforhøjelse
efter § 27 kræve lejen forhøjet med den årlige ydelse af det lån, der er
optaget til finansiering af den påbudte forbedring. Denne regel finder
dog kun anvendelse, når den således beregnede lejeforhøjelse ikke
overstiger 15 kr. pr. m² bruttoetageareal.
Stk. 3. Lejeforhøjelse efter stk. 2 kan gennemføres med 3 måneders
varsel. Reglerne i § 50, stk. 2 og 4, i lov om leje finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Har udlejeren udført foranstaltninger efter lov om privat
byfornyelse eller kapitel 5 i lov om byfornyelse, kan han i stedet for
lejeforhøjelse for forbedringerne efter § 27 kræve lejeforhøjelse
beregnet og gennemført efter reglerne i lov om privat byfornyelse eller
i kapitel 5 i lov om byfornyelse.
§ 22,e, stk. 2 er ændret fra d. 01.01.2004 ved lov nr. 1235 af
27.12.2003
§ 29 a. Med bøde eller hæfte straffes den, som gennemfører
moderniseringer (forbedringer) af en ejendom i strid med reglerne i
dette kapitel eller med kendskab til det lovstridige forhold finansierer
sådanne moderniseringer.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel IV A
Huslejeregulering for mindre ejendomme
§ 29 b. Reglerne i dette kapitel gælder for lejeforhold i ejendomme, som
den 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder. I
ejendomme, som ejes af andelsboligforeninger, gælder reglerne, såfremt
der i ejendommen er 6 eller færre beboelseslejligheder, der er udlejet
af andelsboligforeningen.
§ 29 c. For ejendomme, hvis opførelse ikke er finansieret med indekslån
efter § 29, stk. 2, i lov om realkredit, gælder reglerne om ændring af
lejevilkår i kapitel VIII i lov om leje. Lejen i disse ejendomme kan dog
ikke væsentligt overstige den leje, der betales for tilsvarende
lejeforhold med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr
og vedligeholdelsestilstand omfattet af reglerne i kapitel II-IV, og
hvor lejen er reguleret efter § 7. Ved afgørelse efter 2. pkt. skal der
for lejeforhold i ejendomme med lokaler, som anvendes til andet end
beboelse, ske sammenligning med lejen for lejeforhold i tilsvarende
ejendomme. Såfremt der ikke findes sammenlignelige lejemål, hvor lejen
er reguleret efter § 7, eller såfremt lejens størrelse for
sammenlignelige lejemål må anses for at være atypisk, kan huslejenævnet
i henhold til § 40 indhente oplysninger om ejendommens driftsudgifter
m.v. og på grundlag af disse oplysninger ansætte den leje, som ville
kunne opkræves, hvis lejen skulle beregnes efter § 7. 2.-4. pkt. gælder
dog ikke for lejeforhold omfattet af § 53, stk. 3-5, i lov om leje
§ 29 c, 5. pkt. er indsat fra d. 01.01.2003 ved lov nr. 1090 af
17.12.2002
§ 29 d. For ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter
§ 29, stk. 2, i lov om realkredit, gælder reglerne om lejefastsættelse
for indeksfinansieret boligbyggeri i kapitel VIII A i lov om leje.
§ 29 e. Ud over de i §§ 29 c og 29 d nævnte regler gælder reglerne om
forbedringer m.v. i kapitel X i lov om leje.
§ 29 f. (Ophævet).
Kapitel V
Huslejeregulering for enkeltværelser
§ 30. Reglerne i dette kapitel gælder for udlejning af de værelser, der
ikke er omfattet af reglerne i kapitlerne II-IV A.
§ 31. Finder lejeren, at lejen eller andre vilkår er urimelige, kan han
indbringe spørgsmålet for huslejenævnet, der kan ændre lejen efter § 49
i lov om leje samt lejevilkårene.
Stk. 2. Nedsættes lejen eller ændres lejevilkårene af nævnet, kan dette
bestemme, at lejeforholdet ikke kan opsiges uden nævnets godkendelse.
§ 32. Skønnes en opsigelse fra udlejerens side foranlediget ved eller at
stå i forbindelse med forsøg på at opnå en urimelig leje eller andre
ubillige lejevilkår, kan huslejenævnet forkaste opsigelsens gyldighed og
bestemme, at lejeforholdet kun kan opsiges med nævnets godkendelse. Det
samme gælder, dersom en opsigelse som følge af andre særlige
omstændigheder i forbindelse med dens afgivelse skønnes stridende mod
sædvanlig god udlejningsskik, således at den må anses for ubillig.
§ 33. Er sag rejst for huslejenævnet, kan dette, når omstændighederne
taler derfor, bestemme, at lejeforholdet ikke uden nævnets godkendelse
kan opsiges, således at lejeren skal fraflytte det lejede, forinden
nævnets afgørelse i sagen er truffet.
§ 34. Med bøde straffes den, som opkræver højere leje end tilladt af
huslejenævnet efter reglen i § 31, eller som i strid med § 32 opsiger
lejeforholdet uden nævnets samtykke.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. § 17 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel VI
Huslejenævn
§ 35. I alle kommuner nedsættes et eller flere huslejenævn til afgørelse
af tvister efter denne lov og efter lov om leje. Flere kommuner kan i
fællesskab etablere fælleskommunale huslejenævn.
Stk. 2. I kommuner, hvori der er nedsat mere end et nævn, påhviler det
nævnene ved indbyrdes samarbejde at tilrettelægge deres behandling af
sagerne efter ensartede retningslinjer.
§ 36. Et huslejenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer.
Stk. 2. Formanden beskikkes af amtmanden, i København af overpræsidenten
efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Formanden skal have bestået
juridisk kandidateksamen. Han må ikke have særlig tilknytning til
grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt
interesseret i ejendomshandeler.
Stk. 3. De to andre medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen efter
indstilling af henholdsvis de større udlejerforeninger og de større
lejerforeninger i kommunen. De skal begge være kendt med huslejeforhold.
Stk. 4. Findes der ikke større udlejerforeninger eller lejerforeninger i
kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen
fastsat frist indstilling om valg af medlemmer til nævnet som nævnt i
stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen valg af nævnsmedlemmer, idet det
ene medlem skal være en ejer, der tillige er udlejer, og det andet
medlem skal være en lejer, der ikke tillige er udlejer.
Stk. 5. I sager om tvister efter §§ 79 a-79 c i lov om leje tiltrædes
nævnet af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold.
Den socialt sagkyndige udpeges af kommunalbestyrelsen. Den socialt
sagkyndige har ikke stemmeret, jf. § 42, stk. 3, i nævnet.
Stk. 6. Der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne og den socialt
sagkyndige efter de i stk. 2-5 nævnte regler.
Stk. 7. Udnævnelsen af formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil
4 år. Et medlem kan dog vælge at udtræde af huslejenævnet efter at være
fyldt 67 år.
§ 36, stk. 5 er indsat fra d. 10.06.2004 ved § 3.3 i lov nr. 470 af
09.06.2004.
§ 36, stk. 6 er ændret fra d. 10.06.2004 ved § 3.4 i lov nr. 470 af
09.06.2004: I § 36, stk. 5, der bliver stk. 6 , indsættes efter
»medlemmerne «: »og den socialt sagkyndige «, og »2-4« ændres til:
»2-5«.
§ 37. Formand, medlem eller suppleant skal opfylde betingelserne i §
109, stk. 2, i lov om leje, bortset fra betingelsen om dansk indfødsret.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 109, stk. 3, i lov om leje finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Nævnsmedlem eller suppleant er pligtig at møde i nævnet efter
behørig indkaldelse. Udeblivelse, uden at lovligt forfald oplyses,
straffes med bøde.
Stk. 4. Bestemmelserne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 38. Kommunalbestyrelsen skal stille de fornødne lokaler til rådighed
for nævnet og sørge for den nødvendige medhjælp til dette. Kommunen
afholder udgifter, som nævnets virksomhed medfører, herunder til
kontorhold m. v., og formandens og medlemmernes udlæg i anledning af
hvervet. Kommunalbestyrelsen kan tillægge formanden øvrige
nævnsmedlemmer, den socialt sagkyndige, deres suppleanter og mediatorer
efter § 42, stk. 1 vederlag for deres virksomhed.
§ 38, stk. 1, 3. pkt. er ændret fra d. 10.06.2004 ved § 3.5 i lov nr.
470 af 09.06.2004: § 38, stk. 1, 3. pkt., ændres »og de øvrige
medlemmer« til: », øvrige nævnsmedlemmer, den socialt sagkyndige, deres
suppleanter og mediatorer efter § 42, stk. 1 «.
§ 39. Indbringelse af sager for huslejenævnet skal ske skriftligt. Den
nødvendige dokumentation skal vedlægges. Ved indbringelse af sager for
huslejenævnet skal betales et beløb på 100 kr. for hver sag. Beløbet er
fastsat i 1998-niveau og reguleres én gang årligt efter udviklingen i
Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i
juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2. Senest 1 uge efter sagens indbringelse giver nævnet den anden
part i lejeforholdet underretning om indbringelsen med angivelse af, at
han må fremsætte sine ytringer i sagen inden 2 uger. Denne frist kan
forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
§ 40. Nævnet træffer afgørelse om afvisning af klager, der ikke skønnes
egnet til behandling ved nævnet.
Stk. 2. Nævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser, der skal
foretages af nævnet i forbindelse med behandlingen af den enkelte sag.
Nævnet har ret til at kræve fornødne oplysninger hos sagens parter, alle
offentlige myndigheder og private.
Stk. 3. I sager efter §§ 79 a-79 c i lov om leje skal nævnet dog altid,
inden der pålægges en lejer en retsfølge efter § 79 b, stk. 1, i lov om
leje, undersøge mulighederne for, at lejeren samtidig kan gøre brug af
tilbud fra kommunen, hvis nævnet vurderer, at der er tale om en sag af
social karakter.
Stk. 4. Nævnet fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 2
uger for besvarelse af de spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter
eller andre. Fristen kan forlænges af nævnet, såfremt særlige
omstændigheder taler herfor.
§ 40 stk. 1 er indsat fra d. 10.06.2004 ved § 3.6 i lov nr. 470 af
09.06.2004
§ 40 stk. 3 er indsat fra d. 10.06.2004 ved § 3.7 i lov nr. 470 af
09.06.2004
§ 41. Nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter skal indkaldes til
besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.
Stk. 2. Nævnet kan indkalde parterne og andre til møde i nævnet. Begge
parter skal tilvarsles. De kan give møde ved en befuldmægtiget.
Stk. 3. Nævnets formand sørger for sagernes forberedelse til behandling
i nævnsmøde.
Stk. 4. Sagens parter modtager alle oplysninger, som nævnet finder af
betydning for sagens afgørelse.
Stk. 5. I sager om tvister efter §§ 79 a-79 c i lov om leje skal nævnet
give parterne fornøden vejledning. Efter anmodning bistår sekretariatet
i fornødent omfang parterne under sagen i forbindelse med afgivelse af
skriftlige udtalelser.
§ 41 stk. 2 er ændret fra d. 10.06.2004 ved § 3.8 i lov nr. 470 af
09.06.2004: I § 41, stk. 2, ændres »til at afgive forklaring for « til:
»og andre til møde i «.
§ 41 stk. 4 og 5 er indsat fra d. 10.06.2004 ved § 3.9 i lov nr. 470 af
09.06.2004
§ 42. Huslejenævnet skal træffe afgørelse senest 4 uger fra det
tidspunkt, hvor nævnet har modtaget svar efter § 39, stk. 2, eller efter
§ 40, stk. 4, eller hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser
er udløbet, eller hvor parterne er mødt for nævnet, jf. § 41, stk. 2. I
sager efter §§ 79 a-79 b i lov om leje kan nævnet opfordre til
afholdelse af mediation
Stk. 2. I tilfælde, hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser
er udløbet, uden at svar er afgivet, kan nævnet fortolke tavsheden på
den for modparten gunstigste måde og navnlig lægge dennes fremstilling
til grund for afgørelsen..
Stk. 3. Huslejenævnets afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. I
tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Nævnet er kun
beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede.
Stk. 4. Nævnets afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke
enstemmig, indføres tillige oplysning om stemmeafgivningen.
Stk. 5. Nævnets afgørelse meddeles klageren og de øvrige parter. Nævnets
afgørelser efter § 79 b, stk. 1, i lov om leje skal forkyndes, hvis
afgørelsen er truffet, uden at parten har svaret eller er mødt for
nævnet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres bekendt med
indbringelsesadgangen efter §§ 43 og 44. Hvis afgørelsen ikke er
enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige med begrundelsen
herfor. Er lejeforholdet gjort betinget, jf. § 79 b, stk. 1, nr. 1, i
lov om leje, angives såvel betingelserne som tidspunktet for disses
ophør.
Stk. 6. Har nævnet tiltrådt iværksættelse af en forbedring, meddeles det
tillige parterne, at indbringelse af afgørelsen efter § 43 eller § 44
har opsættende virkning.
§ 42, stk. 1 er ændret fra d. 10.06.2004 ved § 3.10 i lov nr. 470 af
09.06.2004. I § 42, stk. 1, ændres »40, stk. 2, eller « til: »40, stk.
4, «, og efter »udløbet« indsættes: », eller hvor parterne er mødt for
nævnet, jf. § 41, stk. 2. I sager efter §§ 79 a-79 b i lov om leje kan
nævnet opfordre til afholdelse af mediation«.
§ 42, stk. 2 er ændret fra d. 10.06.2004 ved § 3.11 i lov nr. 470 af
09.06.2004: I § 42, stk. 2, ændres »påkendelsen « til: »afgørelsen «.
§ 42, stk. 5 er ændret fra d. 10.06.2004 ved § 3.12 i lov nr. 470 af
09.06.2004: Tidligere formulering: Nævnets afgørelse meddeles klageren
og den anden part i lejeforholdet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne
skal gøres bekendt med ankeadgangen efter § 43 eller § 44. Såfremt
afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige
med begrundelsen herfor.
§ 43. Uden for Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelse af hver
af parterne indbringes for boligretten. Det samme gælder i Københavns
Kommune for afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje, jf. § 44, stk.
1.
Stk. 2. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om
nævnets afgørelse er meddelt parterne. Boligretten kan dog
undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter
udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter
huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges
inden 4 uger.
Stk. 3. I ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne
bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje, indbringe
afgørelsen. Lejelovens § 49, stk. 5, sidste pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Huslejenævnet skal efter boligrettens nærmere bestemmelse
redegøre for sin afgørelse under boligretssagen.
Stk. 5. Ved behandling af sager om opsigelse eller ophævelse som følge
af overtrædelse af betingelser i tilfælde, hvor lejeforholdet er gjort
betinget efter § 79 b, stk. 1, nr. 1, i lov om leje, eller hvor
huslejenævnet har meddelt en advarsel efter § 79 b, stk. 1, nr. 2, i lov
om leje, kan boligretten foretage en fuldstændig prøvelse af
huslejenævnets afgørelse, medmindre sagen tidligere er afgjort af
boligretten.
Stk. 6. Har huslejenævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af
fristen herfor i § 42, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for
boligretten uden at afvente nævnets afgørelse. Stk. 3 og 4 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 43, stk. 1 er ændret fra d. 10.06.2004 ved § 3.13 i lov nr. 470 af
09.06.2004: Uden for Københavns kommune kan huslejenævnets afgørelse af
hver af parterne indbringes for boligretten. Indbringelse må ske senest
4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt parterne.
Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter
udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter
huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges
inden 4 uger.
§ 43, stk. 2 er indsat fra d. 10.06.2004 ved § 3.14 i lov nr. 470 af
09.06.2004
§ 43, stk. 3 er ændret fra d. 10.06.2004 ved § 3.15 i lov nr. 470 af
09.06.2004: I § 43, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter
»beboerrepræsentanterne «: »bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i
lov om leje«.
§ 43, stk. 5 er indsat fra d. 10.06.2004 ved § 3.16 i lov nr. 470 af
09.06.2004
§ 43, stk. 6 er ændret fra d. 10.06.2004 ved § 3.17 i lov nr. 470 af
09.06.2004: I § 43, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »Stk. 2 og 3 «
til: »Stk. 3 og 4 «.
§ 44. I Københavns kommune kan huslejenævnets afgørelser bortset fra
afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje af hver af parterne
indbringes for et ankenævn. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at
underretning om huslejenævnets afgørelser er meddelt parterne. § 43,
stk. 3 og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse. Ankenævnet kan dog
undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for ankenævnet efter udløbet
af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets
afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sagen dog indbringes inden 4 uger.
Stk. 2. Ankenævnet består af en formand og 4 andre medlemmer, heraf 2
bygningskyndige. Formanden beskikkes af socialministeren efter
indstilling fra kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer beskikkes af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Formanden skal være sagkyndig i boligspørgsmål og opfylde
betingelserne i § 36, stk. 2. Af de øvrige medlemmer beskikkes 2, hvoraf
1 skal være bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfattende
sammenslutninger af foreninger af ejere af udlejningsejendomme og 2,
hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfattende
sammenslutninger af lejerforeninger. Bestemmelserne i § 36, stk. 6 og 7,
og § 37 finder tilsvarende anvendelse. Den, der har sæde i et
huslejenævn, kan ikke vælges til formand, medlem eller suppleant i
ankenævnet.
Stk. 4. Klageren afkræves et beløb på 106 kr. for hver lejlighed eller
lokale, hvorom afgørelse indbringes for ankenævnet. Beløbet tilfalder
kommunen. Beløbet er opgjort i 1994-niveau og regulerers en gang årligt
med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres
beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før
det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 5. Reglerne i §§ 38-42 finder anvendelse.
Stk. 6. Ankenævnets afgørelse kan indbringes for boligretten efter
reglerne i § 43. Fristen på 1 år, jf. § 43, stk. 1, regnes fra
ankenævnets afgørelse.
§ 44, stk. 1 er ændret fra d. 10.06.2004 ved § 3.18 i lov nr. 470 af
09.06.2004: I § 44, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »afgørelser «:
»bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje«.
§ 44, stk. 1, 3. pkt. er ændret fra d. 10.06.2004 ved § 3.19 i lov nr.
470 af 09.06.2004: I § 44, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 43, stk. 2 og 4«
til: »§ 43, stk. 3 og 6«.
§ 44, stk. 3, 3. pkt. er ændret fra d. 10.06.2004 ved § 3.20 i lov nr.
470 af 09.06.2004: I § 44, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 36, stk. 5 og 6«
til: »§ 36, stk. 6 og 7«.
Kapitel VII
Benyttelse af boliger
§ 45. Reglerne i dette kapitel gælder for boliger med køkken, der er
eller har været benyttet til helårsbeboelse i de i § 2 anførte kommuner,
jf. dog § 46, stk. 1, 3. pkt., § 48, stk. 1, 3. pkt., § 50, stk. 1, 2.
pkt. og § 52 a, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser i medfør af reglerne i dette
kapitel er endelige.
§ 46. Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt at nedlægge
en bolig helt eller delvis. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker
ved nedrivning, ved hel eller delvis sammenlægning af 2 eller flere
boliger eller ved, at boligen helt eller delvis tages i brug til andet
end beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende
for enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når
værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del
af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bortset fra de i stk. 1, sidste punktum,
omhandlede enkeltværelser ikke nægte samtykke efter stk. 1 til
sammenlægning af boliger, når følgende betingelser er opfyldt:
a) ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et bruttoetageareal
på mere end 130 m²,
b) boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsigelse fra
udlejers side, efter lejelovens § 82 eller § 83, litra a-b,
c) boligerne, hvis areal forøges, er ledige som anført under b eller
beboet af brugere, der ønsker at overtage den udvidede bolig.
§ 47. Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt personer,
der hører til samme husstand, at benytte mere end en bolig i samme
kommune. Københavns kommune, Frederiksberg kommune og kommunerne i
Københavns, Roskilde og Frederiksborg amter betragtes i denne henseende
som en kommune.
Stk. 2. En bolig, der hidtil har været udlejet som beboelseslejlighed,
må ikke udlejes som enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens samtykke.
§ 48. Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis
til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge for, at den fortsat
benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet
til eller ikke benyttes til beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2.
pkt., gælder tilsvarende enkeltværelser, der hidtil har været benyttet
til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens
beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som
udlejeren bebor.
Stk. 2. Har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren foretage
anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Efter udløbet af den angivne frist kan kommunalbestyrelsen
anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje
boligen, jf. dog stk. 6.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogeden at lade en
boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i
lejligheden, jf. dog stk. 6.
Stk. 5. Har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommunalbestyrelsens
skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at han har indgået aftale om
senere overdragelse af brugsretten, eller at boligen midlertidigt er
ubeboelig som følge af ombygning, kan kommunalbestyrelsen indrømme ham
en yderligere frist, inden stk. 3 finder anvendelse.
Stk. 6. Stk. 3 og 4 gælder ikke for ejere og andelshavere, som er
fraflyttet deres bolig, og som uanset forsøg derpå ikke har kunnet
afhænde den.
§ 49. Er en bolig som omhandlet i § 48 udlejet, men ubeboet, kan
kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen, medmindre den hidtidige bruger
er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, forretningsrejse,
ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse el. lign.
Stk. 2. Ophævelse efter stk. 1 sker ved skriftlig meddelelse til
lejeren. Den skal indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre
indsigelse, jf. stk. 3.
Stk. 3. Vil lejeren ikke anerkende ophævelsen, skal han senest 6 uger
efter, at ophævelsen er kommet frem til ham, fremsætte skriftlig
indsigelse. Kommunalbestyrelsen må, hvis den ønsker ophævelsen
opretholdt, anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter
lejerfristens udløb.
Stk. 4. Har ejeren ikke en måned efter, at han fra kommunalbestyrelsen
har modtaget meddelelse om, at ophævelsen af lejeaftalen er gennemført,
sørget for, at boligen på ny er taget i brug til beboelse, finder § 48,
stk. 3 og 4, anvendelse.
§ 50. En bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til
helårsbeboelse, må ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug
til sommerbeboelse, el. lign. midlertidig benyttelse, der er til hinder
for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse. Tilsvarende gælder
de i § 48, stk. 1, sidste punktum, omhandlede enkeltværelser.
Stk. 2. Meddeles afslag på samtykke, finder reglerne i § 48, stk. 2-5,
anvendelse, idet fristen i § 48, stk. 2, løber fra kommunalbestyrelsens
afslag.
Stk. 3. Har ejeren i strid med reglerne i stk. 1 taget boligen i brug
til sommerbeboelse, kan kommunalbestyrelsen til enhver tid benytte
reglerne i § 48. En af ejeren indgået lejeaftale om benyttelsen som
sommerbeboelse m.v. kan af kommmunalbestyrelsen kræves ophævet efter
reglerne i § 49.
§ 51. Kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om samtykke i henhold
til §§ 46, 47 og 50 skal foreligge senest 6 uger efter, at
kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den dokumentation,
som kommunalbestyrelsen har udbedt sig.
Stk. 2. Er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke,
hvis boligens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet af
hensyn til boligsøgende i kommunen.
Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan ejeren anmode
kommunalbestyrelsen om i medfør af § 48, stk. 3, at anvise en lejer til
boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter
anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for
meddelt.
§ 52. Forinden kommunalbestyrelsens samtykke foreligger, må boligen ikke
tages i brug til andet formål end helårsbeboelse. Ej heller må nogen
bygningsforandring el. lign. iværksættes med henblik på sammenlægning
eller omdannelse til andet brug end beboelse. Handles der i strid
hermed, kan kommunalbestyrelsen kræve den tidligere tilstand
genoprettet.
Stk. 2. Fremgår det af den begrundelse, der ledsager en opsigelse, eller
godtgøres det på anden måde, at opsigelsen er afgivet med det formål at
tilvejebringe en tilstand som angivet i § 46, § 47 eller § 50, er det en
betingelse for opsigelsens gyldighed, at kommunalbestyrelsens samtykke
foreligger ved opsigelsens afgivelse.
§ 52 a. Et lejemål må ikke udlejes til eller bebos af flere end 2
personer pr. beboelsesrum (beboermaksimum). Dette gælder dog ikke ved
forøgelse af lejerens husstand i lejeperioden, hvis husstandsforøgelsen
skyldes lejerens børn, ægtefælle eller samlever eller disses børn, eller
kommunalbestyrelsen har givet tilladelse efter § 52 b, stk. 1. Ved et
lejemål forstås såvel en lejlighed som et enkeltværelse.
Stk. 2. Lejeren har ved lejeaftalens indgåelse pligt til at oplyse
udlejeren om husstandens størrelse. Lejeren har endvidere pligt til at
meddele udlejeren, når lejerens husstand i lejeperioden forøges, således
at det samlede antal personer, der bor i lejemålet, overstiger 2
personer pr. beboelsesrum, uden at husstandsforøgelsen skyldes lejerens
børn, lejerens ægtefælle eller samlever eller disses børn.
Stk. 3. Bliver udlejeren bekendt med, at der bor for mange personer
i lejemålet, jf. stk. 1, skal udlejeren anmelde dette til
kommunalbestyrelsen.
§ 52 b. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at det samlede antal personer,
der bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr. beboelsesrum, hvis
1) husstandsforøgelsen skyldes syge eller gamle, plejekrævende
slægtninge,
2) andre tvingende sociale hensyn efter kommunalbestyrelsens konkrete
vurdering taler herfor eller
3) boligen er af en sådan størrelse, at der efter husstandsforøgelsen
vil være et areal på 20 m² eller mere pr. person.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt træffe afgørelse
senest 1 uge efter modtagelse af lejerens ansøgning om tilladelse efter
stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 3. I ejendomme, hvor §§ 52 a-c er gældende, jf. § 2, stk. 1,
skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt senest 2 uger efter, at
kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse efter § 2, stk. 1, 4. pkt.,
eller en lejer er tilmeldt folkeregisteret på den pågældende ejendoms
adresse, meddele lejeren, at beboermaksimum, herunder reglerne § 69,
stk. 2, § 70, stk. 3, og § 73, stk. 3, i lov om leje og § 64, stk. 2, §
65, stk. 3, og § 69, stk. 3, i lov om leje af almene boliger, gælder for
lejemålet. Kommunalbestyrelsen skal endvidere meddele, at dette
indebærer, at kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse kan
samkøre registre med det formål at påse, om beboermaksimum overskrides.
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, hvor mange personer der er
tilmeldt folkeregisteret på den pågældende adresse, og om beboermaksimum
overskrides, jf. § 52 a, stk. 1. Overskrides beboermaksimum, skal
kommunalbestyrelsen sende et påkrav til lejeren om, at lejeforholdet vil
blive ophævet, hvis overskridelsen af beboermaksimum ikke bringes til
ophør senest 4 uger efter, at påkravet er kommet frem til lejeren.
Indeholder påkravet ikke disse oplysninger samt oplysning om lejerens
mulighed for at søge om tilladelse til overskridelse af beboermaksimum
efter stk. 1, eller har kommunalbestyrelsen ikke givet lejeren
meddelelse efter 1. pkt., er det ugyldigt. Skyldes overskridelsen af
beboermaksimum i en lejlighed antallet af beboere i et fremlejeforhold i
henhold til § 69 i lov om leje eller § 64 i lov om leje af almene
boliger, kan kommunalbestyrelsen forlænge den i 2. pkt. nævnte frist.
Stk. 4. Bringes overskridelsen ikke til ophør inden den i stk. 3
nævnte frist, skal kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen uden ugrundet
ophold. Ophævelsen sker ved skriftlig meddelelse til lejeren. Lejelovens
§§ 94 og 95 og lov om leje af almene boliger §§ 91 og 92 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Udlejeren kan i et fremlejeforhold i henhold til § 69 i lov om
leje eller § 64 i lov om leje af almene boliger hæve lejeaftalen, når
lejerens husstand forøges, således at det samlede antal personer, der
bor i lejligheden, overskrider beboermaksimum, jf. § 52 a, stk. 1, og
lejeren trods udlejerens påkrav undlader at bringe overskridelsen til
ophør. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 52 c. Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsynsforpligtelse, jf. §
52 b, stk. 3, samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings-
og Boligregisteret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning om,
hvorvidt § 52 a, stk. 1, om beboermaksimum er overholdt. Samkøringen kan
ske som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel
søgning til brug for kontrol heraf.
§ 53. Med bøde straffes den, som uden kommunalbestyrelsens samtykke:
a) i strid med reglerne i § 46, stk. 1, nedlægger en bolig helt eller
delvis,
b) i strid med reglerne i § 47, stk. 1, benytter mere end en
beboelseslejlighed til bolig for personer, der tilhører samme husstand,
c) i strid med reglerne i § 47, stk. 2, udlejer en beboelseslejlighed
som enkeltværelser,
d) i strid med reglerne i § 50, stk. 1, tager en lejlighed i brug til
sommerbeboelse el. lign.,
e) i strid med reglerne i § 52 iværksætter bygningsforandringer el.
lign. med henblik på sammenlægning af boliger eller på omdannelse af
boliger til andet end beboelse.
Stk. 2. Med bøde straffes den, som undlader at indgive den i § 48, stk.
2, foreskrevne anmeldelse eller indgiver anmeldelse efter udløbet af den
angivne frist.
Stk. 3. Med bøde straffes den udlejer,
1) som i strid med reglerne i § 52 a, stk. 1, udlejer en bolig, således
at lejemålet bliver beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum,
2) som er bekendt med, at der sker overtrædelse af § 52 a, stk. 1, uden
at anmelde overtrædelsen til kommunalbestyrelsen, jf. § 52 a, stk. 3.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel VIII
Grundejernes Investeringsfond
§ 54. Grundejernes Investeringsfond forvalter de midler, der er bundet i
medfør af § 18 b og § 63 a i lov om leje. Fondens vedtægter skal
godkendes af socialministeren. Vedtægterne skal indeholde fornødne
bestemmelser til sikring af forsvarlig virksomhed, herunder om revision
af en statsautoriseret revisor, der udpeges af socialministeren.
Stk. 2. Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Formanden for
bestyrelsen og 4 andre medlemmer af denne vælges af landsomfattende
sammenslutninger af ejere af udlejningsejendomme. Socialministeren afgør
i tvivlstilfælde, hvilke foreninger der har valgret. De øvrige medlemmer
udpeges af socialministeren efter indstilling af landsomfatten-de
sammenslutninger af lejerforeninger. Efter samme regler vælges
stedfortrædere for formanden og de øvrige medlemmer. Alle valg sker for
4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Til varetagelse af den daglige administration af fondens
anliggender ansætter bestyrelsen direktør og andet ledende personale og
fastsætter retningslinjer for arbejdets tilrettelæggelse. Generelle
forskrifter og vejledninger, der udsendes til indskydere og låntagere,
skal godkendes af bestyrelsen.
§ 55. (Ophævet).
§ 55 a. (Ophævet).
§ 55 b. (Ophævet).
§ 56. Indbetalte beløb forrentes med en rente, hvis størrelse fastsættes
af fonden under hensyn til det almindelige renteniveau og instituttets
driftsresultat. Renten kan dog ikke overstige 9 pct. p.a. Renten af
beløb, der er bundet efter § 18 b i denne lov og § 63 a i lov om leje,
tilskrives kontoen en gang årligt.
§ 57. De indbetalte beløb, der ikke er udlånt til forbedring eller
istandsættelse af beboelsesejendomme, herunder lån til
brandsikringsforanstaltninger, eller til erhvervelse af ejendomme med
henblik på sanering, skal til enhver tid være anbragt i obligationer
udstedt af de finansieringsinstitutter, der er godkendt i henhold til
lov om realkredit.
§ 58. Udlån til beboelsesejendomme kan ydes til:
1) Installation af centralvarme eller anden forbedring af en ejendoms
varmeinstallation.
2) Varmeisoleringsarbejder.
3) Forbedring af sanitære installationer.
4) Forbedring af køkkener.
5) Brandsikringsforanstaltninger.
6) Andre forbedringer, hvorved ejendommens brugsværdi forøges i
væsentlig grad, herunder f.eks. til omlægning af gårdspladser, fjernelse
af hegn, skure el. lign., hvorved der tilvejebringes opholdsarealer for
beboerne, samt til fjernelse af bygninger, som ved deres beliggenhed,
omfang eller anvendelse er til væsentlig ulempe for beboerne, og hvis
fjernelse medfører en varig forbedring af forholdene.
7) Opretning.
Stk. 2. Lån kan kun ydes, hvis forbedringen og udgiften ved dens
gennemførelse er rimelig.
§ 59. De af fonden i medfør af § 58 ydede lån sikres ved pant i
vedkommende ejendom, således at lånet har sikkerhed inden for 85 pct.
af, hvad der efter fondens skøn er pantets værdi. Lånet må, sammenlagt
med eventuelle tillægslån til de i ejendommen indestående lån, der
optages til dækning af udgifterne ved forbedringen, ikke overstige 90
pct. af disse udgifter.
Stk. 2. Lånene udbetales kontant og forrentes med en rente, der
fastsættes af fondens bestyrelse, dog mindst svarende til
mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7. Ved lånets udbetaling kan
der opkræves et indskud til reservefond.
Stk. 3. Afdragstiden for lånene skal fastsættes således, at fonden har
sikkerhed for til enhver tid at kunne udbetale de bundne beløb,
efterhånden som tilbagebetaling skal ske. Det kan bestemmes, at
låntagerne i lånets løbetid skal yde bidrag til fondens administration
og reservefond efter nærmere i fondens vedtægter fastsatte regler.
Stk. 4. Lån ydet til etablering af et gård- og haveanlæg i forbindelse
med gennemførelse af en saneringsplan, til hvilken der er givet tilsagn
om statsstøtte, kan sikres ved ydelse af kommunal garanti for lånet.
Stk. 5. Lån til brandsikringsforanstaltninger kan ydes, selv om lånet
ikke får pantesikkerhed inden for 85 pct. af pantets værdi, når
panteretten suppleres med en kommunal garanti efter brandsikringslovens
§ 10, stk. 4.
§ 59 a. Fonden kan yde lån til istandsættelse, ombygning til anden
anvendelse eller forbedring, for så vidt angår bevaringsværdige
ejendomme.
Stk. 2. Vilkårene for lån til ejendomme, som er omfattet af stk. 1,
fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af socialministeren. Det
samme gælder størrelsen af den årlige låneramme.
§ 59 b. Fonden kan yde lån til finansiering af arbejder, der gennemføres
efter bestemmelserne i kapitel 5 i lov om byfornyelse i private
udlejningsejendomme.
Stk. 2. Vilkårene for lån til ejendomme, som er omfattet af stk. 1,
fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af socialministeren. Det
samme gælder størrelsen af den årlige låneramme.
§ 60. Har en udlejer ikke udført renholdelses- og
vedligeholdelsesarbejder samt forbedringsarbejder inden en af
huslejenævnet fastsat frist, jf. § 22, stk. 3, og § 27, stk. 6, samt §
27 a, stk. 2, kan investeringsfonden på begæring af en lejer lade de
nævnte arbejder udføre for udlejerens regning, uanset om udlejeren har
indbragt huslejenævnets afgørelse for domstolene.
Stk. 2. Bestrider udlejeren, at investeringsfonden har været berettiget
til at udføre arbejderne, eller udgifternes rimelighed, kan han deponere
beløbet eller efter aftale med fonden stille sikkerhed for beløbets
betaling.
Stk. 3. Forrentning af beløb, som investeringsfonden har lagt ud,
fastsættes af fonden med en rente, som svarer til renten på kontantlån
ydet i en serie med en løbetid på 10 år i realkredit i et godkendt
realkreditinstitut. Nærmere regler om fondens adgang til at kræve gebyr
for administration i forbindelse med arbejdernes udførelse fastsættes af
socialministeren.
Stk. 4. Såfremt udlejeren ikke deponerer eller stiller sikkerhed efter
stk. 2, kan fonden til dækning af udgifterne ved arbejdernes udførelse
yde udlejeren et lån og som sikkerhed for lånet lade tinglyse pant i
ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden personlig
hæftelse. Lånet udbetales kontant og forrentes med en rentesats, der
fastsættes af fonden, og som ved lånets optagelse svarer til
forrentningen efter stk. 3. Afdragstiden fastsættes til højst 10 år.
Dette gælder også for udgifter til dækning af forundersøgelser og
lignende, som er nødvendige for fondens beslutning efter stk. 1. Fonden
kan opkræve et administrationsbidrag, svarende til hvad der opkræves for
realkredit som nævnt i stk. 3, 1. pkt. Grundejernes Investeringsfond
skal på begæring af en ejendoms administrator efter lov om tvungen
administration af udlejningsejendomme udlevere materiale vedrørende
ejendommen. Investeringsfonden kan kræve betaling til dækning af den
udgift, der med rimelighed er afholdt til tilvejebringelse af dette
materiale.
Stk. 5. Investeringsfonden kan i øvrigt bestemme, at indtil 50 pct. af
lejeindtægten skal indbetales til fonden, indtil fonden har fået dækning
for sine udlæg med påløbne omkostninger og renter. Investeringsfonden
skal lade beslutningen, der er gyldig mod enhver, tinglyse på
ejendommen.
Stk. 6. Såfremt investeringsfonden efter stk. 5 kan oppebære en del af
lejeindtægten, skal alle lejerne efter påkrav herom betale lejen til
investeringsfonden, som refunderer udlejeren overskydende beløb. Kun
betaling til investeringsfonden har frigørende virkning.
§ 60 a. Socialministeren kan efter indstilling fra fondens bestyrelse
godkende, at fonden kan anvende sine renteindtægter og sin egenkapital
til andre aktiviteter vedrørende den private udlejningsboligsektor end
den, der er nævnt i §§ 59 a, 59 b og 61.
§ 61. Af sine renteindtægter kan fonden foretage kapitalindskud i
godkendte sanerings- og byfornyelsesselskaber samt yde tilskud til
fornyelse af ældre bydele, herunder til fællesindkøb eller fælles
fremstilling af elementer eller inventar med henblik på modernisering af
ældre boliger. Fonden kan tillige yde tilskud til initiativer og
projekter, herunder forsøg, inden for byøkologi, byplanlægning,
byfornyelse eller boligforbedring og istandsættelse af den ældre
boligmasse. Fonden kan endvidere inden for en årlig ramme på 3 mio. kr.
yde tilskud til oplysning, kurser og informationsvirksomhed for ejere og
lejere. Tilskud ydes efter retningslinier fastsat af fondens bestyrelse.
Fonden kan herudover inden for en samlet årlig beløbsramme, der
fastsættes efter forhandling mellem Grundejernes Investeringsfond og
socialministeren, finansiere en konsulent- og oplysningstjeneste med
henblik på at øge indsatsen for privat byfornyelse efter lov om privat
byfornyelse og aftalt boligforbedring efter kapitel 5 i lov om
byfornyelse. Socialministeren fastsætter de nærmere retningslinier for
konsulent- og oplysningstjenestens virksomhed. Størrelsen af det årlige
tilskud kan højst andrage 20 pct. af fondens renteindtægter for det
pågældende år.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., kan fonden yde
tilskud som nævnt i § 66, stk. 5, i lov om byfornyelse og
boligforbedring.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., kan fonden yde
tilskud som nævnt i § 106, stk. 4, og § 111, stk. 3, i lov om
byfornyelse.
Stk. 4 . De udgifter, som staten har afholdt til støtte til
vedligeholdelsesarbejder i udlejningsejendomme efter § 19, stk. 2, i lov
om byfornyelse og udvikling af byer, kan staten uanset bestemmelsen i
stk. 1, sidste pkt., forlange refunderet af Grundejernes
Investeringsfond, i et omfang der nærmere fastlægges i en aftale mellem
staten og Grundejernes Investeringsfond. For 2004-2007 udgør refusionen
fra Grundejernes Investeringsfond 50 mio. kr. årligt.
§ 61, stk. 4 er ændret fra d. 01.01.2004 ved lov nr. 1235 af 27.12.2003
§ 61 a. Grundejernes Investeringsfond kan afkræve offentlige myndigheder
alle nødvendige oplysninger til brug for administrationen af
bestemmelserne i denne lovs § 18 b, jf. kapitel III A, og af kapitel X A
i lov om leje.
§ 62. Opstår der ved fondens virksomhed tab, der ikke kan dækkes af de
af fonden opsamlede reserver, dækkes tabet ved forholdsmæssig
nedskrivning af de ved vedkommende regnskabsårs udløb indbetalte beløb
efter § 18 b og § 63 a i lov om leje.
Stk. 2. Ved fondens ophør træffer fondens bestyrelse med tilslutning fra
socialministeren og Finansudvalget beslutning om, hvorledes et eventuelt
overskud skal fordeles.
§ 63. Med bøde straffes den, der i strid med reglerne i § 60, stk. 5,
undlader at give investeringsfonden alle nødvendige oplysninger om
lejerne og lejens størrelse.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel VIII A
Kommunernes adgang til at kræve visse boliger stillet til rådighed
§ 63 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor
afkastning beregnes efter § 9, stk. 3, eller § 9, stk. 4, skal stille
indtil hver 10. ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen
til løsning af boligsociale opgaver.
Stk. 2. § 64, stk. 2, 2. pkt., § 65, stk. 1-3, § 66 og § 74, stk. 1, i
lov om byfornyelse og udvikling af byer finder tilsvarende anvendelse.
§ 63 a, stk. 2 er ændret fra d. 01.01.2004 ved lov nr. 1235 af
27.12.2003
Kapitel IX
Lovens ikrafttræden m.v.
§ 64. Loven træder i kraft den 1. januar 1980.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om midlertidig regulering af
boligforholdene nr. 400 af 20. juli 1977, som ændret ved lov nr. 259 af
8. juni 1978.
§ 65. Kommunalbestyrelsen kan i oktober kvartal 1979 træffe beslutning
efter § 1 med virkning fra lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Har en kommunalbestyrelse inden udgangen af 1979 truffet
beslutning som omhandlet i § 6 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 20. juli 1977, bevarer
beslutningen sin gyldighed, som om den var truffet i medfør af § 1 i
nærværende lov.
Stk. 3. Har en kommunalbestyrelse i medfør af § 59 i den hidtil gældende
lov besluttet, at hele kapitlet skal gælde i kommunen, bevarer
beslutningen sin gyldighed i indtil 1 år, som om den var truffet i
medfør af § 2 i nærværende lov. Vedrører beslutningen kun nogle af
kapitlets bestemmelser, bortfalder denne ved lovens ikrafttræden.
§ 66. Såfremt den andel af lejen, der efter de hidtil gældende regler
afsættes til vedligeholdelse og opretning, er større end de beløb, der
er fastsat i § 18 i denne lov og i § 22 i lov om leje, opretholdes den
højere afsætning, indtil de lejeforhøjelser, der måtte gennemføres i
medfør af lovens § 7 eller § 27 og § 29, overstiger de hidtidige
hensættelsesbeløb.
Stk. 2. Såfremt den andel af lejen, der efter de hidtil gældende regler
afsættes til vedligeholdelse og opretning, er mindre end de beløb, der
er fastsat i § 18 i denne lov og i § 22 i lov om leje, bibeholdes den
lavere afsætning uanset lovændringen, indtil der gennemføres
lejeforhøjelse i medfør af lovens § 7 eller § 27 og § 29.
§ 66 a. Socialministeren fastsætter nærmere regler om beregning af
boligers og erhvervslokalers bruttoetageareal i henhold til denne lov.
§ 67. Socialministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1,
herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 67 a. Forslag til revision af § 5, stk. 3, § 7, stk. 2 og 3, § 9, stk.
3, og § 63 a fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.
§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 69. Bekendtgøres der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal
den senest bekendtgjorte lægges til grund ved reguleringen af de beløb
og beløbsgrænser, der efter loven reguleres een gang årligt med 2,0 pct.
tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår.
Lov nr. 526 af 28. december 1979 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven1) træder i kraft den 1. januar 1980.
Lov nr. 483 af 5. november 1980 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven2) træder i kraft den 1. januar 1981.
Lov nr. 207 af 13. maj 1981 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 2. § 23) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende4)
.
Lov nr. 297 af 9. juni 1982 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven5) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende6) .
Lov nr. 707 af 22. december 1982 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven7) træder i kraft den 1. januar 1983.
Stk. 2. Lejeforhøjelse som følge af afsætning efter § 1, nr. 16 og 208)
, kan uanset § 7, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene gennemføres med 1 måneds varsel med virkning fra den 1.
januar 1983, hvis kravet om lejeforhøjelse fremsættes senest 3 måneder
efter dette tidspunkt.
Stk. 3. Lejeren kan forlange at efterbetale lejeforhøjelsen som nævnt i
stk. 2 for månederne januar, februar og marts 1983 i lige så mange rater
som det antal måneder, efterbetalingen vedrører.
Lov nr. 610 af 21. december 1983 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Loven9) træder i kraft den 1. januar 1984.
§ 3
Denne lovs § 1, nr. 5, har ikke virkning for beløb, der skal afsættes
for 1983. Har en udlejer, hvis ejendom er taget i brug i 1970 eller
senere, opkrævet lejeforhøjelse som følge af afsætning efter lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, § 18 b, nedsættes lejen
tilsvarende med virkning fra 1. januar 1984. Udlejeren giver lejerne
skriftlig meddelelse om nedsættelsen inden udgangen af marts 1984.
Lov nr. 195 af 9. maj 1984 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Loven10) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende11) .
§ 3
Stk. 1. Pligten til afsætning efter lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, § 18 b ophæves med virkning fra 1. januar 1983 for de
ejendomme, som er nævnt i denne lovs § 1, nr. 2, samt for ejendomme
omfattet af kap. 11 i lov om boligbyggeri.
Stk. 2. Fritagelse for afsætning efter denne lovs § 1, nr. 3, har
virkning for beløb, der fra 1. januar 1983 har skullet afsættes efter §
18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Stk. 3. Har en udlejer af en ejendom, der er omfattet af § 18 b, stk. 6,
i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 2, eller kap. 11 i lov om boligbyggeri, opkrævet
lejeforhøjelse som følge af afsætning efter lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, § 18 b, nedsættes lejen tilsvarende med
virkning fra 1. januar 1983. Udlejeren giver lejerne skriftlig
meddelelse om nedsættelsen inden udgangen af juli 1984.
Lov nr. 618 af 19. december 1984 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Loven12) træder i kraft den 1. januar 1985 og finder anvendelse i det
omfang, der skal betales renter for et tidsrum efter lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 301 af 4. juni 1986 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven13) træder i kraft den 1. juli 1986. Dog træder § 1, nr. 1, 4 og
5, i kraft den 1. januar 1987.
Lov nr. 797 af 3. december 1986 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven14) træder i kraft den 1. januar 1987.
Stk. 2. Har en udlejer med virkning fra den 1. januar 1987 nedsat lejen
under henvisning til § 63 a i lov om leje, kan lejeforhøjelse efter § 1,
nr. 2, uanset § 63 b, stk. 2, i lov om leje gennemføres med virkning fra
den 1. januar 1987 alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til
lejeren fra lovens bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 15. december
1986.
Stk. 3. Er der ikke gennemført lejeforhøjelse som nævnt i stk. 2, kan en
udlejer til dækning af afsætning efter § 63 a i lov om leje forhøje
lejen for perioden 1. marts 1987 til 31. december 1987. Lejeforhøjelsen
kan uanset § 63 b, stk. 2, i lov om leje ske alene ved udlejerens
skriftlige meddelelse herom til lejeren fra lovens bekendtgørelse i
Lovtidende og inden den 1. februar 1987. Den månedlige lejeforhøjelse
udgør 1,50 kr. pr. m².
Stk. 4. Lejeforhøjelse som følge af afsætning efter § 1, nr. 1, og § 2,
nr. 1 og 2, kan uanset § 7, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene gennemføres med virkning fra den 1. januar 1987 alene
ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren fra lovens
bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 15. december 1986.
Stk. 5. Er der ikke gennemført lejeforhøjelse som nævnt i stk. 4, kan en
udlejer til dækning af afsætning efter § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1 og 2,
forhøje lejen for perioden 1. marts 1987 til 31. december 1987.
Lejeforhøjelsen kan uanset § 7, stk. 3, i lov om midlertidig regulering
af boligforholdene ske alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom
til lejeren fra lovens bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 1.
februar 1987. Den månedlige lejeforhøjelse udgør 1,65 kr. pr. m², når
udlejer har pligt til at afsætte i medfør af §§ 18 og 18 b i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, og yderligere 0,15 kr. pr.
m², hvis udlejer har pligt til at afsætte efter § 22 i lov om leje.
Lov nr. 376 af 10. juni 1987 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven15) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende16) .
Lov nr. 377 af 10. juni 1987 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven17) træder i kraft den 1. juli 1987.
Lov nr. 831 af 21. december 1988 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven18) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende19) .
Lov nr. 234 af 16. april 1991 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven20) træder i kraft den 15. april 1991.
Lov nr. 378 af 6. juni 1991 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven21) træder i kraft den 1. juli 1991.
Lov nr. 931 af 27. december 1991 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven22) træder i kraft den 1. januar 1992.
Lov nr. 380 af 20. maj 1992 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1. Loven23) træder i kraft 1. januar 1993.
Stk. 2. §§ 46 e og 46 f, stk. 1-3, stk. 4, 1. og 3. pkt., og stk. 5-6, i
lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, §§ 224) -4, § 8,
stk. 1-4 og 6, og § 9, stk. 1-4, træder dog i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lov nr. 475 af 24. juni 1992 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Loven25) træder i kraft den 1. juli 1992.
Lov nr. 1046 af 23. december 1992 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven26) træder i kraft den 1. januar 1993.
Lov nr. 1048 af 23. december 1992 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven27) træder i kraft den 1. januar 1993 og har virkning for aftaler,
der indgås efter den 31. december 1992.
Lov nr. 254 af 6. maj 1993 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven28) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende29) .
Lov nr. 443 af 30. juni 1993 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven30) træder i kraft den 1. juli 1993.
Lov nr. 1070 af 22. december 1993 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven31) træder i kraft den 1. januar 1994.
Lov nr. 1072 af 22. december 1993 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven32) træder i kraft den 1. januar 1994.
Lov nr. 221 af 6. april 1994 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven33) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende34) .
Lov nr. 418 af 1. juni 1994 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1. Loven35) træder i kraft 1. januar 1995. Dog træder § 1, nr. 14,
15, 17, 35, 36 og 38 i kraft 1. juli 1994.
Lov nr. 419 af 1. juni 1994 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven36) træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 12, 37 og 42, § 2, nr. 1, 7, 10-14,
19, 30, 32 og 33, 36, 38-40, 42-47, 49 og 50, 61 og 62, 68, 70, 72 og
7537) , træder i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 3. § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. §
3, nr. 1, har virkning for krav efter § 47, stk. 6, i lov om individuel
boligstøtte, der rejses efter bestemmelsens ikrafttræden.
Stk. 4. For ejendomme, hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra
et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og hvor kun brændselsudgiften
medtages på varmeregnskaet, gælder § 1, nr. 12, først fra næste
varmeregnskabsårs begyndelse. Udlejeren skal samtidig foretage en
forholdsmæssig nedsættelse af lejen for hver enkelt lejer svarende til
de hidtil over lejen betalte varmeudgifter. Udlejer skal senest 6 uger
før varmeregnskabsårets begyndelse give lejeren specificeret oplysning
om størrelsen af lejenedsættelsen og skal samtidig give kommunen
meddelelse om størrelsen af lejenedsættelsen.
Stk. 5. For ejendomme, hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra
et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og hvor varmeregnskabsåret ikke
følger varmeforsyningsanlæggets, skal udlejeren med 6 ugers varsel til
førstkommende begyndelsestidspunkt for forsyningsanlæggets
regnskabsperiode omlægge regnskabsåret i overensstemmelse med reglen i §
39, stk. 3, i lov om leje.
Stk. 6. Såfremt den ændrede fordelingsmetode i § 11 i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12,
medfører, at den procentandel af driftsudgifterne, som påhviler de
husrum, der er omfattet af reglerne i kapitel II i ovennævnte lov,
bliver større end disse husrums procentandel ved udgangen af 1994,
forhøjes de pågældende husrums procentandel gradvis, således at deres
procentandel ved udgangen af 1994 hvert år den 1. januar forhøjes med 1
procentpoint af forskellen mellem procentandelen den 1. januar 1995 og
procentandelen ved udgangen af 1994. Procentandelen kan kun forhøjes,
indtil den svarer til den aktuelle procentandel. Den del af ejendommens
henlæggelsesbeløb, som efter denne lovs § 2, nr. 2738) og 3139) ,
lægges til afsætningsbeløbene efter §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene for de husrum, der er omfattet af kapitel
II i denne lov, kan ligeledes maksimalt forhøjes med 1 procentpoint af
den i 1. pkt. nævnte forskel om året. Uanset bestemmelserne i 1. og 3.
pkt. kan lejen dog højst forhøjes med 5 kr. pr. m² om året som følge af
den ændrede fordelingsmetode og overførslen af 2/3 af
henlæggelsesbeløbet til vedligeholdelseskontiene efter §§ 18 og 18 b i
lov om midlertidig regulering af boligforholdene. § 13 a i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene finder tilsvarende anvendelse
ved varsling af lejeforhøjelse, der udelukkende skyldes ændret fordeling
efter 1. pkt.
Stk. 7. For de ejendomme, hvor der har været afsat beløb til en konto i
Grundejernes Investeringsfond efter § 18 a i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, overføres saldoen pr. 1. januar 1995 til
en konto efter § 18 b i ovennævnte lov, jf. dog stk. 8.
Stk. 8. For ejendomme, der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet
af reglerne i kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jf. § 2, nr. 140) , udbetales det på kontoen efter § 18
a i denne lov indestående beløb.
Stk. 9. For ejendomme, der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet
af reglerne i kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jf. § 2, nr. 141) , udbetales det på kontoen efter § 18
b i denne lov indestående beløb efter reglerne i §§ 22 b og 22 e i lov
om midlertidig regulering af boligforholdene.
Stk. 10. For ejendomme, der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet
af reglerne i kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jf. § 2, nr. 142) , kan krav om lejeforhøjelse tidligst
få virkning 2 år efter lejeforholdets begyndelse eller 2 år efter, at
der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft efter kapitel II i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene.
Stk. 11. For lejeforhold i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6
eller færre beboelseslejligheder, indgået inden denne dato, hvor lejen
er fastsat efter § 5 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
kan lejeren ikke kræve lejen nedsat.
Stk. 12. For lejemål, hvor lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt., og
hvor lejeren ved udgangen af den måned, der ligger umiddelbart forud for
lejenedsættelsen, modtog boligsikring eller boligydelse efter lov om
individuel boligstøtte uden tillæg efter den pågældende lovs § 10, stk.
5, forhøjes lejen ved boligstøtteberegningen efter stk. 13. Forhøjelsen
sker fra tidspunktet for lejenedsættelsens gennemførelse.
Stk. 13. Lejen efter § 10, stk. 1-4, i lov om individuel boligstøtte
forhøjes i de i stk. 12 angivne tilfælde, uanset bestemmelsen i § 10,
stk. 5, i lov om individuel boligstøtte, med det beløb, hvormed lejen
nedsættes efter stk. 4, 2. pkt.
Stk. 14. § 83 i lov om individuel boligstøtte gælder ikke ændringer, der
følger af stk. 12 og 13.
Lov nr. 360 af 14. juni 1995 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven44) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende45) .
Stk. 2. For lejemål, hvor lejeren betaler de i boligreguleringslovens §
18 b, stk. 1, 2. pkt., nævnte 4 kr. pr. m² bruttoetageareal, og hvor
lejerens pligt til udvendig vedligeholdelse i henhold til aftale
omfatter installationer og bygningsdele som nævnt i § 20 i lov om leje,
jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993, bortset fra låse og
nøgler, kan der ved betaling af leje, der forfalder efter lovens
ikrafttræden, alene opkræves det i § 2, nr. 446) , nævnte beløb på 1,50
kr. pr. m² bruttoetageareal.
Lov nr. 361 af 14. juni 1995 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Loven47) træder i kraft den 1. juli 1995.
§ 5
Forslag til revision af reglerne i denne lov fremsættes for Folketinget
i folketingsåret 1997-9862) .
§ 6
Loven gælder kun for Københavns og Århus Amter.
Lov nr. 1064 af 20. december 1995 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
I lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om
midlertidig regulering af boligforholdene og lov om individuel
boligstøtte foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 9, ændres »§ 22 b« til: »§§ 22 b og 22 e«.
§ 4
Stk. 1. Loven48) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende49) . Dog har § 1, nr. 1, først virkning for ejendomme
omfattet af beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring,
hvor ombygningsregnskabet godkendes efter den 31. december 1996.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 4 og 5, finder tillige anvendelse på
lån, tilskud og statslige garantier ydet før denne lovs ikrafttræden.
Lov nr. 1066 af 20. december 1995 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven50) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. For den del af det samlede afsætningsbeløb, som vedrører januar
1996, skal udlejer kun afsætte de beløb efter bestemmelserne i § 63 a,
stk. 1, i lov om leje og § 18, stk. 1, og § 18 b, stk. 1, i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, som fremkommer ved en
regulering med 1,8 pct. i forhold til beløbene i 1995-niveau, selv om
beløbene ikke udgør 1/12 af de samlede hensættelsesbeløb for 1996, som
de opgøres efter loven.
Lov nr. 1069 af 20. december 1995 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven51) træder i kraft den 1. januar 1996.
Lov nr. 1082 af 20. december 1995 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 14
Stk. 1. Loven52) træder for Danmark og Grønland i kraft den 1. januar
1996. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden
for Færøerne.
Stk. 2. Er ansøgning om anke- eller kæretilladelse indgivet før lovens
ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 15
Stk. 1. Bestemmelserne i lovens §§ 1, 3, 5, 6, 7, 10, 11 og 12 gælder
ikke for Grønland. Bestemmelsen i § 3 kan dog ved kongelig anordning
sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2. Bestemmelserne i lovens §§ 2, 3, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 12 og 13
gælder ikke for Færøerne. Bestemmelserne i §§ 3 og 13 kan dog ved
kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 460 af 12. juni 1996 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven53) træder i kraft den 1. juli 1996.
Lov nr. 461 af 12. juni 1996 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven54) træder i kraft den 1. juli 1996.
Stk. 2. § 1, nr. 1-4, har virkning for lejeaftaler, som indgås den 1.
juli 1996 eller senere.
§ 3
Forslag til revision af § 1, nr. 1-4, fremsættes for Folketinget i
folketingsåret 1997-9863) .
Lov nr. 1048 af 11. december 1996 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 18
Loven55) træder i kraft den 1. januar 1997.
Lov nr. 230 af 2. april 1997 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven56) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende59) .
Stk. 2. § 120 i lov om leje og § 69 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og § 2, nr. 13,
har dog virkning fra den 1. januar 1997.
Lov nr. 382 af 10. juni 1997 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1. Loven60) træder i kraft den 1. januar 1998.
Lov nr. 970 af 17. december 1997 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Loven61) træder i kraft den 1. januar 1998.
Lov nr. 899 af 16. december 1998 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven64) træder i kraft den 1. januar 1999.
Lov nr. 341 af 2. juni 1999 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven65) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende66) .
Stk. 2. Uanset stk. 1 finder § 46, stk. 3, i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene anvendelse på ibrugtagning af boliger til
offentligt formål, såfremt ibrugtagningen finder sted i ejendomme, der
af staten eller en kommune er erhvervet før den 12. januar 1999.
Stk. 3. Endvidere finder § 46, stk. 3, 2. pkt., fortsat anvendelse på
boliger, som er taget i brug til offentlige formål før lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 405 af 31. maj 2000 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven67) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende68) .
Lov nr. 406 af 31. maj 2000 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 11
Stk. 1. Loven69) træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af
lovens § 2, nr. 27 og 28.
Stk. 3. For lejeaftaler, der er indgået inden den 1. januar 2001,
finder de regler om beskyttelse mod konkurrerende virksomhed, der var
gældende på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse, anvendelse,
medmindre andet er aftalt.
Stk. 4. Udgifter til vedligeholdelse af fællesantenneanlæg, der er
afholdt inden lovens ikrafttræden til arbejder, der er udført inden
dette tidspunkt, kan fradrages på ejendommens konti for udvendig
vedligeholdelse, jf. §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5. Lejere, som betaler antennebidrag på tidspunktet for lovens
ikrafttræden er efter lovens ikrafttræden fortsat forpligtet til at
betale antennebidrag. Til lejere, der efter § 46 f, stk. 1, i den hidtil
gældende lov om leje har erlagt den heri nævnte godtgørelse kontant,
skal udlejeren, såfremt udlejeren bringer leveringen af fælles
programsignaler til ophør efter den i § 1, nr. 12, foreslåede § 46 d,
stk. 1, i lov om leje tilbagebetale lejeren den andel af godtgørelsen,
som svarer til betalingen for den resterende del af den 10-årige
afskrivningsperiode efter leverancens ophør.
Stk. 6. Sager vedrørende en lejers tilsidesættelse af god skik og
orden, som har fundet sted før lovens ikrafttræden, kan i Københavns og
Århus Amter indbringes for og behandles af boligklagenævnene og
boligretten efter reglerne i kapitel XII A i lov om leje, hvis
indbringelse for boligklagenævn eller boligret i 1. instans sker inden
den 1. januar 2001. Boligklagenævnene nedlægges først, når sagerne er
færdigbehandlet.
Stk. 7. Den i § 2, nr. 2, foreslåede dokumentationspligt for udlejeren
gælder ikke for lejemål, hvor forbedringerne er udført inden denne lovs
ikrafttræden.
Stk. 8. Den i § 2, nr. 2, foreslåede pligt for udlejeren til at
opretholde den gennemgribende forbedring gælder alene for udlejere af
lejemål, som er udlejet i henhold til § 5, stk. 2, i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene efter denne lovs ikrafttræden.
By- og Boligministeriet, den 14. maj 2001
Lotte Bundsgaard
/Anne Wallberg
Officielle noter
1) Lovændringen vedrører § 19, stk. 1, § 27, stk. 5, § 29 a, § 55, stk.
3 og § 60, stk. 1.
2) Lovændringen vedrører § 8, 2. pkt., § 13, stk. 2, 3. pkt., § 13, stk.
3, § 17, § 18 a, § 20, stk. 3, § 22, stk. 2, § 22, stk. 4, Kapitel III
A, § 44, stk. 4.-6, § 54, stk. 1, 1. pkt., § 55, stk. 1, 1. pkt., § 56,
stk.
3) Lovændringen vedrører § 22 g.
4) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 4. maj 1981.
5) Lovændringen vedrører § 5, stk. 1, § 7, stk. 2, 2 pkt. § 27, og § 29,
stk. 1.
6) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 17. juni 1982.
7) Lovændringen vedrører § 4, stk. 2, § 4 a, § 5, § 7, § 8, § 10, stk.
1, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 13, stk. 2, § 13 a, § 15, stk. 2, § 18,
§ 18 a, § 18 b, § 20, § 22, stk. 2, § 22 a, § 22 b, § 22 c, § 22 d, § 22
e, § 22 g, § 24, stk. 2, § 2, stk. 2, § 29, § 54, stk. 1, § 55, stk. 1,
§ 56, § 60, § 61, § 61 a og § 66 a.
8) Vedrører § 18, stk. 1 og § 18 b.
9) Lovændringen vedrører § 4, stk. 2, § 17, § 18 b, stk. 1, § 22, stk.
2, 1. pkt., § 22, stk. 4, § 22 b, stk. 1, 2 og 3, § 27, stk. 3, 1. pkt.,
§ 27, stk. 7, § 27 a, § 29, stk. 2, § 55, stk. 3 og 4, § 55 a, § 55 b, §
60, stk. 1, § 60, stk. 3, 1. pkt., § 60, stk. 4, 2. pkt., § 62, stk. 2,
2. pkt.
10) Lovændringen vedrører § 4, stk. 2, § 18 b, stk. 6 og § 18 c.
11) Bekendtgørelse i Lovtidende fandt sted den 16. maj 1984.
12) Lovændringen vedrører § 17, stk. 3, 1. pkt.
13) Lovændringen vedrører § 4, stk. 3, § 6, stk. 2, § 8, stk. 2, § 11,
stk. 1, § 11, stk. 3, § 13, stk. 2, 3. pkt., § 17, stk. 2, § 45, stk. 1,
§ 46, stk. 1, 3. pkt., § 46, stk. 2, § 48, stk. 1, 3. pkt. og § 50, stk.
1, 2. pkt.
14) Lovændringen vedrører § 18, stk. 1 og § 18 b, stk. 1, 3. pkt.
15) Lovændringen vedrører § 18, stk. 1, 3. pkt., § 18 b, stk. 1, 1. pkt.
og § 18 b, stk. 1, 3. pkt.
16) Bekendtgørelse i Lovtidende fandt sted den 17. juni 1987.
17) Lovændringen vedrører § 61.
18) Lovændringen vedrører § 5, stk. 3 og 4, § 7, stk. 2, § 9, stk. 3 og
4, § 63 a og § 67 a.
19) Bekendtgørelse i Lovtidende fandt sted den 28. december 1988.
20) Lovændringen vedrører § 5, stk. 1 og § 15 a.
21) Lovændringen vedrører § 23, stk. 1, § 23, stk. 1, 5. pkt., § 25 a, §
26, stk. 1, § 27, stk. 5, 4. pkt., og § 44, stk. 4.
22) Lovændringen vedrører § 15 a.
23) Lovændringen vedrører § 15, stk. 3, § 23, stk. 3, § 25 a, stk. 2 og
§ 26, stk. 1.
24) Vedrører § 15, stk. 2, § 23, stk. 3, § 25 a, stk. 2, 2. pkt., og §
26, stk. 1, 3. pkt.
25) Lovændringen vedrører § 5, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2, litra d,
§ 8, stk. 2 og § 29, stk. 1 og 4.
26) Lovændringen vedrører § 18 a, stk. 4, 3.-5. pkt., § 18 b, stk. 1 og
7, § 18 d og § 59, stk. 2.
27) Lovændringen vedrører § 5, stk. 2, litra d.
28) Lovændringen vedrører § 15 a, stk. 5, 3. pkt. og § 61, stk. 1, 2. og
3. pkt.
29) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 8. maj 1993.
30) Lovændringen vedrører § 61, stk. 1, 4. og 5. pkt.
31) Lovændringen vedrører § 8, stk. 2 og § 25 b.
32) Lovændringen vedrører § 23, stk. 1, 1. og sidste pkt., § 26, stk. 1,
1. og 2. pkt. og § 44, stk. 4, 1. og 3. pkt.
33) Lovændringen vedrører § 15 a, stk. 1, 1. pkt.
34) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 7. april 1994.
35) Lovændringen vedrører § 5, stk. 1, 3. pkt., § 5, stk. 2, litra c og
d og § 29, stk. 1.
36) Lovændringen vedrører § 5, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, litra
b, § 6, stk. 1, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 8, stk. 3-5, § 9, stk. 7, § 12,
stk. 1, 4. pkt., § 13, stk. 2-6, § 13 b, § 14, stk. 1-3, § 15, stk. 2-4,
§ 18, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 5, § 18 b, stk. 1, § 21, § 22,
stk. 3, 2.-4. pkt., § 22 a, stk. 6, § 22 e, stk. 3, § 24 a, § 25 b, stk.
5, § 27, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., og stk. 8, § 27 b, § 28 (ophæves), §
29, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 31, stk. 1, § 46, stk. 3, 2. pkt., §
48, stk. 3, 4 og 6, § 54, stk. 2, § 55 b, stk. 2, § 59, stk. 2, og § 60,
stk. 4, 5. pkt. Se tillige note 37).
37) Vedrører § 4, § 8, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1 og 2, § 13 a,
§ 18 a (ophæves) og § 18 d, stk. 1, § 20, stk. 3, § 22, stk. 2, § 22 a,
stk. 1, 3 og 7, § 22 b, stk. 1, § 22 c, § 22 d, § 22 e, stk. 1, 2 og 4,
§ 22 g, kap. IV A, § 30, § 54, stk. 1, § 55 a, stk. 1 og 2, § 56 og § 61
a.
38) Vedrører § 18, stk. 1.
39) Vedrører § 18 b, stk. 1.
40) Vedrører § 4.
41) Vedrører § 4.
42) Vedrører § 4.
43) Ved lov nr. 419 af 1. juni 1994 (§ 2, nr. 37) er der fejlagtigt sat
punktum efter »er udført« i stedet for komma.
44) Lovændringen vedrører § 10, stk. 1, 4. pkt., § 11, stk. 2 og 3, §
15, stk. 4, § 18 b, stk. 1, 3. pkt. og § 29 c, 2. og 3. pkt.
45) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 15. juni 1995.
46) Vedrører § 18 b, stk. 1.
47) Lovændringen vedrører § 15, stk. 3, 2. pkt.
48) Lovændringen vedrører § 18 b, stk. 1, 1. pkt., § 59 a, § 61, stk. 1,
2. og sidste pkt.
49) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 21. december 1995.
50) Lovændringen vedrører § 69.
51) Lovændringen vedrører § 61, stk. 1, 5. pkt.
52) Lovændringen vedrører § 43, stk. 1, 3. pkt.
53) Lovændringen vedrører § 25 a, stk. 2, og § 25 c.
54) Lovændringen vedrører § 5, § 7, stk. 2, § 8, stk. 5, og § 29 c, 2.
pkt.
55) Lovændringen vedrører § 4, stk. 2.
56) Lovændringen vedrører § 9, stk. 7, 3. pkt., § 16, stk. 2, § 18, stk.
1, 6. pkt., § 18 b, stk. 1, 6. og 8. pkt., § 23, stk. 1, 6. pkt., § 26,
stk. 1, 3. pkt., § 29 a, stk. 2, § 34, stk. 2, § 44, stk. 4. 4. pkt., §
53, stk. 3, § 63, stk. 2, og § 69.
57) Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 2, nr. 3) er der fejlagtigt
anført »beløbet efter 1. pkt.« i stedet for »det samlede beløb«.
58) Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 2, nr. 4) er der fejlagtigt
anført »beløbet efter 1. pkt.« i stedet for »det samlede beløb«.
59) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 3. april 1997.
60) Lovændringen vedrører § 5, stk. 2, 3., 5. og 7. pkt., og stk. 3,
litra e, § 25 b, stk. 1, 1. og 2. pkt. , stk. 2, stk. 3, 1. pkt. og stk.
4, 1. og 2. pkt., § 29, stk. 1 og 4, § 59 b og § 61, stk. 1, 5. pkt. og
stk. 3.
61) Lovændringen vedrører § 4, stk. 2, nr. 1 og 2.
62) Ved lov nr. 397 af 26. juni 1998 ændredes 1997-98 til 1998-99, og
senere ved lov nr. 280 af 12. maj 1999 til 1999-2000.
63) Ved lov nr. 397 af 26. juni 1998 ændredes 1997-98 til 1998-99, og
senere ved lov nr. 280 af 12. maj 1999 til 1999-2000.
64) Overalt i loven er »Boligministeren« ændret til »By- og
boligministeren «, og »boligministeren« ændret til: » by- og
boligministeren«, og § 37, stk. 1.
65) Lovændringen vedrører § 46, stk. 3.
66) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 3. juni 1999.
67) Lovændringen vedrører § 2, stk. 1, 2.-6. pkt., og 2, 2 pkt., § 45,
stk.1, §§ 52 a-c, og § 53, stk. 3.
68) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 2. juni 2000.
69) Lovændringen vedrører § 4, stk. 5, § 5, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 11,
stk. 1, 1. pkt., § 15, stk. 3 og 4, § 15 a, stk. 1-4, § 22 b, stk. 1, §
23, stk. 3, § 25 a, stk. 2 og 3, § 26, stk. 1, § 29 f, § 35, stk. 1, §
36, stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og 4, 1. pkt. og stk 6, § 37, stk. 4, § 39,
stk. 1, § 44, stk. 1, 2 og 4, § 54, stk. 1, §§ 55, 55 a og 55 b, § 56,
3. pkt., § 57, § 60, stk. 3, sidste pkt., § 60 a, § 61, stk. 1 og 3, og
§ 62, stk. 1 og 2.Gratis
boligannoncering | Lejebolig
| Lejeboliger |
Udlejning af bolig
|
|
